Johan Dahl (s. 106).

Dybt i Lunden tindred Bækken,
paa dens Bred stod Rosenhækken;
Vaarens Vinde gav den Vover,
Alfer seilede derover.

Paa dens skyggedunkle Flade
strøde Somren Rosenblade.
Bækken lod dem roligt svømme;
thi den laa i lunkne Drømme.

Men af Høsten blev den vækket
og med Lindeblade dækket,
og den vilde dem forjage;
men de kom der alle Dage.

Nu har Vintren, streng og rolig,
lukket til dens aabne Bolig.
Nu den tæller sine Sukke
i det snævre Indelukke.