Hassel-Nødder/Hule Nødder

Chr. Tønsbergs Forlag (s. hule nødder).

Ekhorn har nok selv spiist de Bedste.
Huller sidde jo i de Fleste?
 Da til Tidsfordriv
 i travaligt Liv
 brug ei Tand, men Kniv!
frelse liden Maddik derinde!
Den en gylden Pung dig skal spinde.

Ekhorn veed vi nok er en Skøjer,
tænker kun paa evige Løjer,
 spiser Kjernen sød,
 men i Pigens Skjød
 kaster hulen Nød.
Men just netop udi de Hule
Sommerfuglelarver sig skjule.

Ekhorn Egoist vil kun svælge,
Fantasus de Hule vil vælge.
 Om de Friske veed
 han jo den Besked:
 der er Kjerne fed.
Men i en af hundrede hule
kan et stort Vidunder sig skjule.


Engang var en Perle inddrukket,
engang var en Guldnaal indstukket.
 Huldren — det var slemt —
 havde Naalen glemt
 for en Alfes Skjemt.
Ofte blaa som Himmelens Bendel
boer der liden Sfinx Filifendel.

Fantasus har hørt den at hamre
sidste Høst paa Hamsenes Kamre;
 tænker saa som saa:
 jeg de hule maa
 nøje passe paa.
Der formummet tør jeg dig finde,
Fagre Sfinx, du min Elskerinde!

Derfor Du de hule ei hade,
Livet liden Maddik tillade!
 Sfinxen næste Vaar
 med sin Vinge slaaer
 Ekhorns Næse saar.
Gylden Pung, som ligger tilbage,
bør du som et Minde ei vrage.