Granbar dækkede Søjler[1] danne højtidelige Kolonnader, — det ere Jukasjærvi og Gellivara Fjeldsogne!
Denne nordligste Sæd, der findes i Verden, denne store skyggefulde Skov lige ved Grænsen, hvor al Trævækst fuldstændig ophører, disse frodige Agre og Enge, rislende Bække og skvulpende Søer, kransede af skælvende Aske- og Elletræer, disse frie Udsigter, denne spejlglatte Elv med dens lange, perspektiviske Allé, — det er Alten, Perlen for Ultima Thules Landskaber!
Intet Under, at Grev Wasili var henrykt over dette Vidunderland[2], henrykt over denne højnordiske Skønhed, interessant i sin Vemod, rørende i sin Ynde og streng i sin Storhed, henrykt over den Effekt og det Liv, disse smaa, mylrende, trippende Dværge med deres brogede Dragter bragte ind i Perspektiverne!
Denne lette, utvungne Dragt, der gaar igen som en Levning fra den fjerneste Oltid, som en
Overlevering fra de gamle! Gotherne kaldte