Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/204

Denne siden er ikke korrekturlest

168

stad, hvor man endnu viser de Stene, hvorved hans Skibe bandtes.

Anm. Peder Claussen N. B. 49. Norrigia illustrata 182, Top. Journ. 12, 37. Klüver 111.

Nøstad udledes af Nøst eller Naust, der betegner et Huus, hvor Baade og Skibe bevares. Paa Husebygaarden fandt Schøning Levning af en Steenmuur opført som det synes af hugne Stene. Deraf er nu blot Grundvolden, af Længde i Øst og Vest 36 Alen, med en Brede af 17 Alen, tilbage. Disse Mure ere sandsynligere Levninger af en Kirke, end, som Sagnet lyder, af Einars Borg. (See Kraft 5, 683).


Dale-Gudbrand.

Paa Gaarden Huudtorp i Gudbrandsdalen boede en mægtig Høvding Dale-Gudbrand paa den Tid, da St. Olaf indførte den christne Tro. Gudbrand, der endog paa sin Gaard havde et Gudehus for Thor, modsatte sig i Førstningen Kongens Bud; men tilsidst lod han sig døbe og byggede endog den første Kirke i Dalen.

Paa denne mærkelige Gaard, hvor man mener, at Gudbrandsdalens Allherjar-Thing har været holdt, findes mange Oldtidsminder, blandt hvilke en Gravhaug tæt Nord for Gaarden endnu kaldes Gudbrandshaugen, da Sagnet beretter, at Dale-Gudbrand her skal ligge begraven. En 4 Alen høi Bautasteen, som tilforn stod paa Haugen, er nu borte. Paa Nabogaarden Hove, som i gamle Dage hørte til Hundtorp, stod efter et almindeligt Sagn Thors Asgudstempel, hvorfor Bønderne i denne Egn kalde denne Afgud Thor Hoven. Gaarden Kongsli tjente ifølge Sagnet Dalegudbrands Heste til Havnegang.

Anm. Blothuset, som kaldtes Hof, har sandsynlig staaet paa den Forhøining, hvor Gaardens Hovedbygninger nu staae. Paa den Skraaning, som nu kaldes Kirkebakken, mødtes udentvivl Olaf og Gudbrand og her knustes Thorsbilledet ved Kol-