Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/52

Denne siden er ikke korrekturlest

16

søen Birkelaugen findes en meget lang Steenbro, der tilskrives to Jutuler, som byggede den for mageligere at kunne besøge hinanden. I Pommern tilskriver man Djevle slige Broer, men bliver han ikke færdig inden Hanen galer, gaaer han Glip af sin Løn. Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme 276.



Jutulen i Jonshornet.

Udenfor Jondal i Hardanger er en brat, høi og nøgen Fjeldkegle, Jonshornet, hvor der i gamle Dage boede en Jutul eller Rise, som hedte Jon i Hornet. Han eiede hele Jondal, der saavel som Fjeldet har faaet Navn efter ham. Denne Jon var groveligt rig og havde en ustyrtelig Mængde store Faar. Med Skindene af disse reiste han ofte ind til Hansebryggen i Bergen og drev Handel; og vare hans Skind som flere Koskind. Engang foer han usynlig ind til Bryggen paa en Jagt, som tilhørte en Husmand, der boede tæt under Jonshornet, og havde paa denne Tour en heel Deel Skind med sig, som han ved Ankomsten til Byen solgte tit sin sedvanlige Kjøbmand. Hos den samme Kjøbmand søgte ogsaa Husmanden at afsætte sine Varer, men denne undredes over den store Forskjel i Størrelse, der var imellem Husmandens og hans Naboes Huder. Husmanden vidste ikke af nogen Nabo at sige, og var den Eneste paa lang Strækning, der boede i Egnen; men Kjøbmanden nævnede ham Jon i Hornet som hans Grande og tilføiede, at han netop nu var i Byen. I det samme kom Jutulen frem, aabenbarede sig for sin Føringsmand, fortalte ham om deres Samreise, og lovede at betale god Fragt for god Befordring. Paa Hjemreisen bad Husmanden Jon at staae Fadder til sin nyfødte Søn, hvilket Jon lovede og sagde, han skulde give hederlige Faddergaver. Men snart spurgte han dog efter hvem de andre Faddere skulde være; „thi i christent Lag havde han før lidt Meen.“ Da svarede Hus-