celium. Herved dannes to
smaa celler (a i 2), som smelter sammen (3) og frembringer en zygote (4). Denne, der har en tyk og vortet væg, gjennemgaar først en hvileperiode og vokser derefter ud til et nyt mycelium eller udvikler sig direkte til en sporehusbærende gren (5).
Mucor hører til den hovedafdeling af soppene, som kaldes algesoppe. Disse har et éncellet mycelium og formerer sig baade ukjønnet og kjønnet. [Den kjønnede forplantning sker hos enkelte ved kopulation, hos adre ved befrugtning.] Til algesoppene hører et stort antal arter, der enten (som skjegsoppen) lever saprofytisk paa raadnende stoffer eller parasitisk paa levende dyr eller planter.
(Psalliota campesiris.)
Denne sop, der især findes paa græsbevoksede steder, har flercellet mycelium, der mangler klorofyl, og hvis tynde traade forgrener sig i jorden og uddrager næring fra raadnende organiske rester.
Formeringsorganerne sidder paa frugtlegemer, som udgaar fra myceliet. Medens myceliet er skjult i jorden, rager frugtlegemet frit op over jordoverfladen, og det er dette, som er kjendt under navn af sop (fig. 13).
