Krydsbestøvning foregaar enten ved vindens eller ved insekters hjælp.
1. a Hunrakler, b hanrakler. 2. Dækskjæl med 3 hanblomster. 3. Dækskjæl med 3 hunblomster.
4. frugtstand. 5. Frugt.Vindbestøvning. De blomster, som bestøves ved vind, har gjerne lette, smaa og tørre støvkorn, der udvikles i store masser. Blomsterne sidder mest tæt sammen (se fig. 36), er smaa og uanselige, og støvdragerne, saavelsom de oftest store ar rager gjerne ud af blomsten. Vindbestøvning er almindeligst hos trær, som blomstrer tidlig om vaaren. «Svovlregn» er blomsterstøvet af naaletrær.
Insektbestøvning. Hos de allerfleste frøplanter foregaar bestøvningen ved insekter. I dette tilfælde har blomsterne et farvet og ofte duftende blomsterdække. I blomstens indre dele (f. eks. ved kronbladenes grund) udskilles en sukkersaft, honning i egne honninggjemmer.
Støvkornene er i regelen store og klæbrige, hvorfor de let hænger fast ved insektets krop. Insekterne lokkes til blomsterne af farven og duften og henter i dem honning.
Blomstens bygning er imidlertid saadan, at insektet for at naa honningen maa sætte sig i en bestemt stilling i blomsten. Derved vil insektet komme til at røre ved støvknappen med en bestemt del af sin krop og faa støvkorn hængende ved sig; naar det saa besøger næste blomst af samme bygning, vil støvkornene blive hængende fast ved arret, der er forsynet med haar eller ligesom støvkornene kan være klæbrigt.
