Fig. 59. En bønne i tør og opsvulmet tilstand.
Det første, som udvikler sig, er kimroden (fig. 60, r), derefter viser kimstængelen sig, og tilsidst ogsaa kimbladene. [Hos en del planter, f. eks. bønnen, vedbliver kimbladene dog at være indesluttede i skallet (fig. 61).] Disse bliver grønne derved, at der udvikles klorofyl i deres hvidkorn, der saaledes gaar over til klorofylkorn. Under sin udvikling til kimplante nærer kimen sig af de stoffer, som er oplagrede i kimbladene eller i frøhviden. Denne opslagsnæring er eggehvidestoffer, kulhydrater, fedt. Saasnart kimplantens rod er trængt ned i jorden, og dens første grønne blade har udviklet sig, vil planten være istand til at assimilere kulsyre.
Fig. 60.
|
Fig. 61.
|
Den vegetative formering. Ved siden af formeringen ved frø er der hos mange frøplanter ogsaa en saakaldt vegetativ formering; denne foregaar ved udløbere, sideløg, yngleknopper eller kunstig ved aflæggere og stiklinger.
1. Udløberne er lange, tynde stængler, som udgaar vandret fra moderplantens nedre bladhjørner og danner knopper. Af planter med udløbere er jordbærplanten og potetesplanten blandt de bedst kjendte. Jordbærplantens udløbere er overjordiske og har smaa, ufuldkomne blade (fig. 62). I disses hjørner opstaar der knopper, som skyder rødder og
