Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/129

Denne siden er korrekturlest
CXXIX

netop med dette formaal for øie, og denne mangel vil visselig paa dere steder, maaske allermest i fortalen, vise sig for den sagkyndige læser. Der var imidlertid for den endelige udgiver intet valg levnet; Spørgsmaalet var enten at besørge visitatsbøgerne i trykken, med de forudsætninger, han havde, eller at lade dem henligge endnu længere utrykte. Udgivelsen har beklageligvis ogsaa, som sagerne nu staa, lidt en ganske betydelig forsinkeIse, idet trykningen har varet henimod 5 aar.

Den afskrift, hvorefter nærværende udgave er bleven trykt, er tagen i Kjøbenhavn ved forskjellige. En del deraf er besørget af hr. translatør A. Larsen.

I den tid, hvori trykningen har staaet paa, have samtlige originale haandskrifter været udlaante til benyttelse i Kristiania, saaledes at korrekturen overalt har kunnet læses efter disse. Ved udgivelsen har det været lagt an paa at levere et saa paalideligt, bogstavret aftryk af originalerne, som overhovedet muligt; dog er det anseet overflødigt at gjengive disses uregelmæssige anvendelse af store og smaa begyndelsesbogstaver, saaledes at der som regel er fulgt den grundsætning at benytte smaa begyndelsesbogstaver, undtagen i navne og efter punktum. Overalt, hvor der i manuscr. Thott. 502, 8vo er anvendt røde bogstaver, ere disse gjengivne ved kursiv.

10. Codex Arna Magnæanus 37, fol., kaldet Codex Norvegicus eller Codex Wormianus, – det sidste, fordi den i sin tid har tilhørt biskop Kristian Worm i Kjøbenhavn (død 1737), fra hvem den i 1709 kom til Arne Magnussøn, indeholder en afskrift med Jens Nilssøns haand efter det gamle sagahaandskrift, der af Torfæus fik navnet Jøfraskinna.[1] Dette haandskrift, der antages at være skrevet ved 1260–1270, maa i anden halvdel af det 16de aarhundrede have været opbevaret i Oslo eller ikke langt derfra. 1655 blev det indleveret til Kjøbenhavns universitetsbibliothek, men blev i 1681 tillige med andre haandskrifter udlaant til Torfæus, som tog dem med sig til Norge og beholdt dem her til 1704, da de alle, deriblandt ogsaa Jøfraskinna, bleve bragte tilbage til Danmark, hvor de brændte med universitets-bibliothekets øvrige haandskrifter i 1728. Smlgn. herom Gustav Storm, Snorre Sturlassøns historieskriv-

  1. Torfæus, Historia Norvegica, prolegomena, s. 10.