Jan. 31 dygtig mand. Totens kirke eier en sjelden ting: portrætter og levnetsskildringer av presterne i dette sogn fra aar 1448. —
Febr. 1Reisen idag gjennem Toten, Vardal og Biri har været av stor interesse for
mig, da jeg overalt fandt beviser paa en utpræget nationalfølelse og paa folkets
kjærlighet og tillid til mig. Jeg talte til folket overalt hvor der bød sig
en leilighet, og jeg forsikret det om, at jeg slet ikke vilde svigte det,
at Norge kunde og burde verge sig ved hjælp av sine sønners tapperhet; med
andre ord: jeg har overalt revet det med mig. Paa lignende vis har
jeg talt til de trønderske tropper. Glasverkerne paa Biri har
interessert mig meget; de saa ut til at være i god stand. Da jeg kom til
Lillehammer, hvor det netop var marked, blev jeg mottat med en
dyptfølt sang, som jeg straks svarte paa — energisk og med en
inderlighet som en erobrer ikke pleier at ha.
Idag fik jeg to brever fra feltmarskalk Essen, hvori han meddeler mig, at freden er sluttet i Kiel, og at hans svenske majestæt har bekræftet denne den 25de; han gik ut fra, at jeg hadde faat ordrer i den anledning, og han smigret sig med, at jeg næret et oprigtig ønske om snarest mulig at fjerne alt det som hittil har hindret Sverige fra at komme i et forhold til Norge som kan være til gjensidig nytte. Han ber mig om venskabelig at meddele ham de befalinger som jeg kanske har faat med hensyn til de forholdsregler som bør gaa forut for Norges besættelse av de svenske tropper som staar under hans kommando. Hans Majestæt vil med særlig stor glæde motta alle de oplysninger som jeg vil kunne gi ham i de tilfælder hvor jeg kan meddele ham noget om dette vigtige emne.
Jeg svarte ham, at kongen av Danmarks sidste depesche av 17de januar foreløbig meddelte, at freden var sluttet i Kiel; men at jeg fremdeles stadig venter paa, at den av kongen underskrevne overenskomst skal bli mig sendt. Først naar jeg kjender alle dens enkelte punkter, og saasnart kongen har utsendt sin kundgjørelse til normændene, ser jeg mig istand til at vise mig imøtekommende likeoverfor hans svenske majestæt i det som kan gjøre sit til at grundlægge et gjensidig godt forhold mellem Norge og Sverige. Jeg avleverer ikke dette brev før den 9de februar, forat vi kan faa tid til at gjøre os rede, da svenskerne umulig kan ha fiendtlige hensigter, saalænge de kan haabe at
