ridder Aall, presterne Midelfart og Wergeland, oberst Hegermann, oberstløitnant Stabell, justisraad Diriks, og presten Schmidt. —
Motpartiet hadde arbeidet i det skjulte om natten med at sende stemmesedler til bønderne, som ikke skjønner sig paa det; det fornuftige parti maatte derfor gjøre det samme, og heldigvis gik det bra. Jeg venter mig bare godt av dette valg. — Om eftermiddagen kom en députation med præsidenten i spidsen til mig for at overrække mig en takkeadresse, som har glædet mig svært, og som til alle tider vil være mig et dyrebart minde. Jeg svarte paa præsidentens tale: „Hvert tegn paa at det norske folk er tilfreds med min optræden er mig dyrebart, og saa meget mere del tegn som folkets kaarne mænd bringer mig i denne stund. Min samvittighet sier mig, at jeg har gjort noget for at frelse fedrelandet; det staar nu til eder, mine herrer, at gjøre endnu mere. Den fedrelandskjærlighet og iver som I vil lægge i eders arbeide, vil snart tilendebringe det hverv som er git eder: at gi Norge en grundlov, som endrægtig vil bli verget. Uttal for riksforsamlingen min taknemmelighet og tak“. — Præsidenten syntes at være særdeles velsindet, og jeg viste ham al tænkelig tillid. —
Bønderne likte godt, at jeg indbød dem tilbords sammen med de andre utsendinger fra deres amter, alt i alfabetisk orden. — Idag har jeg faat høre fra Kristiania, at lagmand Flack har villet gi raadmand Glückstad et brev til riksforsamlingen; men han var dum nok til ikke at motta det. Det er et træk som er eiendommelig for den svenske varulv; allikevel maa man gjøre gode miner til ham, hvis han kommer tilbake.
13Dagen gik med komitéarbeide, og der blev holdt møte i
riksforsamlingen bare for at høre præsidentens beretning om adressens
overrækkelse.
14Idag tidlig reiste jeg til Kristiania, hvorfra jeg tænker at sende
løitnant Falsen til Kjøbenhavn som ilbud. Jeg har bestemt mig til
denne tur for at vise alle, at jeg er langtfra at ville øve noget tryk paa
riksforsamlingen. Det er ikke nok, at repræsentanterne er overbevist
om dette ved min ferd blandt dem; hele folket og selv vore fiender
