familie viser mig. Især har den 13-aars gamle datter sværmet for mig, mens jeg var i Norge, av deltagelse for den sak som jeg verget; hun var meget rørt, da hun saa mig, og hun hadde gjemt et lommetørklæde som jeg hadde glemt igjen i vognen, som en kostbar relikvie. Hun vilde gi mig det tilbake, men jeg bad hende indstændig beholde det som et minde om mig — et saameget merkeligere minde, da jeg hadde hat dette lommetørklæde (et gulplettet indisk) om halsen ikke bare da jeg kom tilbake fra Norge, men ogsaa da jeg drog dit i en liten baat, klædt som matros den 20de og 21de mai 1813. — Hun vil sikkert gjemme det som en meget værdifuld ting baade for sig selv og senere for sine barn. Det er begivenheterne som gir smaating værdi. —
Denne dag blev av endnu større interesse for mig paa grund av at noget blev opklaret for mig som jeg længe hadde prøvet at faa greie paa, men som jeg aldrig før hin dag tydelig har forstaat. —
Saken hænger slik sammen. I aaret 1803, da jeg var med min salige far hos den berømte Ove Høegh Guldberg, sa han, som interesserte sig umaadelig for mig og min opdragelse, en dag til mig i sit bibliotek at hans hustru hadde hat en merkelig drøm den nat jeg blev født. Hun drømte at min far prinsen hadde sendt bud til Guldberg for at spørre ham hvad han skulde kalde sin nyfødte søn; da hadde en engel vist sig for hende nævnt barnets navn paa persisk og befalet hende at si sin mand dette navn. — Den gamle Guldberg sa mig, at han straks hadde forstaat navnet, men da jeg endelig vilde vite hvad han mente, lovte han mig at aabenbare det engang i tiden. Imidlertid døde Guldberg, og jeg fik ikke vite noget. Men da jeg traf min avdøde vens elskede datter, enken efter baron Güldencrone i Aarhus, skyndte jeg mig at spørre hende om navnet og hvad det betydde, og jeg fik av hende vite, at det persiske navn som hendes mor hadde hørt i drømme, og som hun hadde fortalt sin mand, betydde: den lykkelige overvinder.
Dette gjorde et sterkt indtryk paa mig; ti enten hadde jeg — og det like før jeg fik vite det — forfeilet mit kald i denne verden, eller ogsaa skal det bli min lod at gjenoprette det som jeg netop har mistet, og kanske ogsaa læge mit ulykkelige fædrelands onder. Gud gi det; men jeg føler, at jeg ikke eier det talent og de egenskaper som en seierherre bør ha; hvis denne røst kom fra himmelen for at
