Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/6

Denne siden er korrekturlest


Denne Bog gjør ikke Fordring paa at meddele noget væsentlig nyt om Columbus, men at være en Veileder for dem, som ikke har Tid eller Leilighed til at sætte sig ind i den voluminiøse nyere Litteratur om Columbus. Jeg har stræbt at give et paalideligt Billede af den store Søfarer og at holde det fri for enhver Tendens. Jeg sigter her ikke blot til ultramontane Katholiker, der i Columbus ser den profetiske Seer og hellige Korsfarer, men ogsaa til disses Modstandere, som er naaet til den modsatte Yderlighed at betone alle Svaghederne i hans Karakter og Begavelse, saa at rent tilfældige Biting er gjort til Hovedsag, f. Ex. Columbus’s Stilling til Slavespørgsmaalet og hans religiøse Sværmerier, hvor han netop er et uselvstændigt Barn af sin Tid. Tendensen spores ogsaa i Italieneres, Spanieres og Portugiseres nationale Stilling til de maritime Problemer og til Columbus’s Nationalitet; jeg nævner ogsaa visse Franskmænds Interesse for de vistnok ganske uhistoriske Sagn om Jean Cousin, hvis Ideer og Erfaringer Columbus skulde have røvet, samt nordiske Forfatteres Forsøg paa at begrunde Columbus’s Afhængighed af Vinlandsberetningerne, hvorom jeg andensteds har udtalt min Mening.

————————

Det Kart, som er trykt S. 20, er laant fra Nordenskiölds »Studier och Forskningar föranledda af mina resor i höga Norden« (1882), idet Prof. Nordenskiöld velvilligt har givet sit Samtykke til at benytte Clichéen.

    Christiania 12. Dec. 1892.

Gustav Storm.