Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/63

Denne siden er korrekturlest
53
DEN STORE OCEANFÆRD.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.
(kilder: Columbus’s Kurs til „Indien“ (efter O. Peschel).)

skab var i stor Uro, idet de tænkte, at der i disse Have ikke blæste Vinde, som førte tilbage til Spanien.« Farten vedblev dog uhindret, og blev kun forøget derved, at man flere Gange troede at se Land. Den 22de havde Columbus sendt sit Søkkart (Kopi aaf Toscanelli’s) over til Martin Pinzon, og den 25de fik han det tilbage med den Besked, at Pinzon torede nu at seile forbi de Øer, som var afsatte paa Kartet; det erkjendte ogsaa Columbus, men mente, at man havde seilet nordenom dem. Men samme Dags Eftermiddag steg Pinzon op i den høie Bagstavn og raabte over til Columbus, at han nu saa Land; med hele sit Mandskab faldt han paa Knæ, og de sang Gloria in excelsis Deo Mandskabet paa »Santa Maria« og »Niña« gjrode det samme; de krøb op i Master og Tauge, og alle troede at se Land. Om Aftenen styrede man derfor i Sydvest, hvor