Det har forlængst været erkjendt, at den mellemste Deel af
forrige Aarhundrede eller Christian den sjettes og Frederik
den femtes Regjeringstid og fornemmelig den førstnævnte
Konges, hører til de interessanteste og betydningsfuldeste
Perioder i den lutherske Kirkes Historie i vort
Fædreland. Alene et flygtigt Blik paa Rescriptsamlingen vil
vise, at i en paafaldende kort Tid den ene følgerige Foranstaltning
fra Kirkestyrelsens Side afløste den anden. Vi have
saaledes Forordningerne om Sabbaten og om en skjærpet
Kirketugt (1735), om Confirmationen (1737), om
Autorisationen af Pontoppidans Forklaring (1738), om
Catechisationens Indførelse i Ugedagsprædikenernes Sted
(1739), om Almueskolerne paa Landet (samme Aar),
om Latinskolerne (samme Aar), om gudelige Forsamlinger
af Lægfolk (1742). Hertil kommer ogsaa, at i
samme Periode ikke faa Spor af secteriske Bevægelser
kom tilsyne i Landet, t. Ex. Zionitersecten (Gjendøbere)
i Drammen og den noget senere optræden af Hernhuter paa
Side:Daae - Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede.djvu/3
Denne siden er ikke korrekturlest