Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/48

Denne siden er korrekturlest
42

Knutssøns Venner, som dennegang lade Almuen tale, ligesom det er Kong Christierns Venner, der skjule sig under Bøndernes Navn i det følgende.[1]

At Aslak Bolt har modtaget Kong Karl som Ven og derefter kronet ham idetmindste uden Modsigelse, maa i og for sig forekomme sandsynligt, skjønt ganske vist den gamle Erkebiskop maa have følt det modsigende, ubehagelige, ja ydmygende i sin Stilling. Han havde jo dog for et halvt Aar siden, lad være modstræbende, svoret Kong Christiern Troskab, ja endog af hans Haand modtaget Statholderskabet i Norge under hans Fraværelse. Senere blev det dog af det Parti, som Aaret efter kom til Magten, paastaaet, at Aslak havde ladet sig bevæge til at forrette Kroningen, tvungen dertil ved Karls Magt.[2] Altsaa: netop den samme Paastand, som Karl og hans Parti fremsatte, om at Aslak mod sin Vilje har hyldet Christiern i Oslo, vendes siden om af Christierns Parti, der lader ham mod sin Vilje krone Karl. Mærkelig nok forekommer den samme Ytring om den nødtvungne Kroning ogsaa i en tydsk Kilde, skjønt Tiden for denne Begivenhed der angives helt urigtig.[3] Tænkes kan det

  1. Træffende har en fremragende Statsmand idet attende Aarhundrede, der vel ikke var Historieforsker, men som kjendte Verden og Menneskene, charakteriseret denne Art af Breve i disse Ord: „Slige Angivelser komme mig mistænkelige for, naar de ere i en hel Almues Navn, og allermest naar saadanne komme fra Norge, da jeg i den Tid, jeg har havt den Ære at forrette Generalprokurør-Embedet, har havt adskillige Exempler paa, at slige Angivelser baade ere indkomne og gjentagne i en hel Almues Navn, og dog, naar det siden er kommet til Undersøgning, har nogle Gange alene et Par og nogle Gange ikke en eneste blandt den hele Almue havt nogen Del derudi eller vidst det allermindste af deres Indhold at sige.“ H. Stampe, Erklæringer, Breve og Forestillinger, III, S. 648, smnlgn. en lignende Ytring IV, S. 75.
  2. „Archiepiscopus viribus Caroli resistere nequivit.“ Dipl. Chr. Primi, p. 25. „Kung Karl nødde erchebiscop Aslac til at krone seg.“ Dipl. Norv. VIII, S. 381.
  3. „In deme Vastelauende (!) nam myt walt to Drunthem de Krone ven deme Ertzbiscopp Aslaker Koningk Karl van Sweden,“ v, Gherens utrykte Krønike.