Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/97

Denne siden er korrekturlest
VII.


Kong Christiern besøger Bergen i Efteraaret 1453, ledsaget af Dronning Dorothea. Hr. Olaf Nilssøn. Han afsættes som Lensmand i Bergen. Henrik Kalteisen, der var udnævnt til Erkebiskop af Paven, nedlægger sin Værdighed. Hans og Marcellus’s senere Skjæbne. Kongen drager til Oslo. Hartvig Krummedike og Biskop Gunnar paa Hamar. Gunnar Holk Biskop i Oslos og Ivar Vikingssøn Kantsler. Kongen vender i Begyndelsen af 1454 tilbage til Danmark.


I sin norske Haandfæstning havde Christiern lovet at besøge Norge hvert tredie Aar, og i 1453 skulde altsaa Tiden være kommen til en ny Norgesreise. Denne kom ogsaa istand, dog neppe af Hensyn til hin Haandfæstnings Bestemmelse, der i den følgende Tid stadig blev tilsidesat, men fordi vigtige Regjeringsanliggender just i dette Aar gjorde Kongens Nærværelse i Norge uomgjængelig nødvendig. Hans unge Dronning gjorde ham Følge,[1] hvilket var noget ganske usædvanligt for Nordmændene. De havde ikke seet en Dronning i sit Land siden den store Margaretas Dage og fik heller ikke i den paafølgende Tid Besøg af nogen saadan førend i 1610, da Christian IV medbragte sin Dronning, den brandenburgske Anna Catharina, til Sønnens Hylding i Oslo.[2] Men Dorothea var ogsaa en Dame, der synes at have havt særlig Lyst til at

  1. Lüb. Chroniken, hg. v. Grautoff, II, S. 159.
  2. Norsk hiet. Tidsskr. III, S. 505.