reise, ja hun drog endog i sine ældre Aar, hvad ingen anden dansk-norsk Dronning har kunnet rose sig af, to Gange til Rom.[1]
Vi finde Christiern i Bergen i de første Dage af Oktober. Foruden af Dronningen var han ledsaget af den danske Rigshofmester, Hr. Nils Erikssøn Rosenkrands, og Rigsraaderne Hr. Joachim Fleming og Hr. Strange Nilssøn, og selvfølgelig indfandt ogsaa endel af hans norske Raad sig hos ham. Den første Sag, som skulde bringes i Orden, angik Hanseaterne. Mellem dem og den kongelige Lensmand i Bergen, Hr. Olaf Nilssøn, havde der i mange Aar hersket Uvenskab og Ufred, og det var nu kommet saavidt, at Tilstanden ikke mere var holdbar.
Hr. Olaf, hvem vi allerede flere Gange have havt Leilighed til at nævne, er unegtelig en af de mærkeligste Mænd i den norske Historie i den hele Unionstid, men hans Historie vil dog, som de fleste samtidige Personers, aldrig blive fuldt opklaret. Vi vide ikke engang, hvis Søn han var, ja der er i den foregaaende Generation ingen Nils, hvem man med nogen sandsynlighed kan gjette paa som hans Fader. Vaabenet er det temmelig hyppig forekommende Brems- eller Skanke-Mærke, et rødt Ben med Støvle og forgyldt spore. Han maa antages for Nordmand, især af den Grund, at han ikke kan have faaet Adgang til vort Land gjennem norsk Giftermaal. Hans Hustru, Fru Elitsa Eskildsdatter, med hvem han allerede 1430 var gift,[2] var nemlig udentvivl dansk, maaske fra
- ↑ Af disse Romerreiser har vistnok kun den sidste (i 1488), om hvilken man har to høist interessante Aktstykker (Dipl. Norv. VI, S. 639—642), hidtil været bekjendt. Dorothea foretog imidlertid en Pilegrimsfærd til Rom allerede i sin Mands Levetid, nemlig i 1475, altsaa Aaret efter, at Christiern selv havde været der. Dette sees af v. Gherens utrykte Krønike, hvor det heder: „Anno 75 var dat gulden jar to Rome. Dorothea de Konighinne toch uth Lub. na Rome Perpetue et Felicitatis“ (7de Marts) Herved blive Pavebrevene af 9de Mai s. A. (Dipl. Norv. VI, S. 620 og VIII, S. 418) forstaaelige.
- ↑ Ifølge et utrykt Brev (i Geh.-Archivet), udstedt 1430 i Skara af Kong Erik.
