Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/100

Denne siden er ikke korrekturlest

Politiforanstaltninger ogsaa skulde gaa ud paa at paase Søndagens Helligholdelse, og at Indvaanerne flittig gik i Kirke[1]. Omsider fik dog Byen i 1744 en særskilt Politimester i Kancelliraad Matthias Stub († 1768). Mellem hans Eftermænd var Michael Døderlein, tillige Lærer eller «Professor» i Mathematik ved Krigsskolen.

I Slutningen af 1741 fik Norges, indtil den Tid kun lidet udviklede, Fattigvæsen den Organisation, som det senere i et helt Aarhundrede beholdt. For Christianias Vedkommende maa i denne Henseende særlig mærkes, at Tugthuset nu oprettedes som et Middel til at raade Bod paa Lediggang og Betleri[2]. I Aarhundredets anden Halvdel havde Tugthuset omtrent 150 Lemmer, der sysselsattes med Tobaksspinderi samt Uld- og Linarbeide. Som en Synderlighed fortæller Wilse, at man til Tugthusets Brug i 1769 havde slaaet særegen Skillemynt. Saadan var forøvrigt slaaet allerede 1730; den var noget større end de bekjendte Enskillinger fra Begyndelsen af dette Aarhundrede (de saakaldte «Sildeflas»),

Tugthuset.

  1. Angaaende de øvrige Enkeltheder i Reskripterne af 1735 maa vi henvise til Budstikkens 5te Bind S. 119–160.
  2. Allerede i Christian IV.s Tid var oprettelsen af et Tugthus i Byen paatænkt 1647. Norske Rigsregistranter, VIII, S. 534.