Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/364

Denne siden er ikke korrekturlest


Man vedblev fremdeles at more sig. Prindsen af Hessen havde forbudt den gamle Folkeforlystelse, at brænde Tjæretønder og Blus paa St. Hansaften, fordi sligt i disse urolige Tider maaske kunde forvexles med Krigssignaler. Christian Frederik ophævede igjen dette Forbud, og strax fik man, samtidig med at Menigmand igjen optog sin tilvante Moro, et glimrende St. Hansgilde istand hos Stiftamtmand Thygeson, hvor hele den elegante Verden var samlet om Prindsen. Trediepræsten Nils Wulfsberg (en meget alsidig Mand, efterhaanden Løitnant, Geistlig, Bogtrykker, Journalist[1], Archivar, Kronprinds Oscars Lærer «i det saakaldte norske Sprog»[2], tilsidst overtoldbetjent i Drammen) kunde med Lethed ryste Viser af Ærmet, og til dette St. Hansgilde havde han forfattet ikke mindre end tretten saadanne. Eieren af Frogner, Morten Anker, vilde ikke staa tilbage for Stiftamtmanden og gav to Dage efter en splendid Fest paa sin Gaard, «hvor Acteur Knudsen dirigerede Lystigheden og gjorde mange Narrestreger». Men alt stod dog tilbage for det Bal, som man gav for Prinds Christian, da han, hjemkommen fra sin Udflugt rundt om i Christianias og tildels i Christianssands Stift, feirede sin Fødselsdag (18de Septbr.). Det var beregnet at skulle koste henved 80,000 Rdlr. N. V., der skulde samles ved Subskription, men der opstod Zubus, og Thygeson tænkte da at lade denne dække ved Ligning blandt Borgerne, ligesom Byskatten; dog herom vilde Prindsen ikke høre og tilskjød selv de manglende 17,000 Rdlr. Man havde til denne Fest (saaledes som ved Høitidelighederne i 1790 i Anledning af Frederik den sjettes Giftermaal og ved flere andre Leiligheder i Christiania) i en Fart opført en stor Træbygning (paa Torvet?), som siden nedreves. Den extemporerede lange Sal beklædtes med Tax, og væggene behængtes med henimod 1000 Lamper. Øverst saaes et Transparent, Prindsens Navnetræk med en «flau» Inskription under, og «paa begge Sider Folk af alle Stænder, der svingede med Hattene og supponeredes at raabe Hurra, hvilket vi i disse Dage næsten have gjort formeget af». Fjorten Dage senere opførte det dramatiske Selskab Stykket «Medbeilerne», og efter Prindsens Sekretærs, Etatsraad v. Holtens, Forslag betjente man sig af Leiligheden til at give Christian Frederik en ny «Surprise». Efter stykket gik Teppet nemlig paa ny op, en Piedestal saaes paa Scenen, og

  1. Som saadan grundlagde han «Morgenbladet».
  2. Nyerups Udtryk i Literaturlexicon.