Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/78

Denne siden er ikke korrekturlest
III.

Ved det attende Aarhundredes Begyndelse maa Stadens økonomiske Tilstand i det Hele have været god, og man saa derfor ogsaa i et paafølgende mindre gunstigt Tidsrum tilbage til de første Aar af Frederik den fjerdes Regjeringstid som til en lykkelig og blomstrende Periode. Den Ufred med Sverige, som fandt Sted Aaret 1700, var altfor kortvarig til at efterlade Følger af Betydenhed og foranledigede heller ingen Fiendtligheder i Norge, og det lige efter paafulgte Udbrud af den spanske Arvefølgekrig var en for Norge særdeles fordelagtig Begivenhed. Christianias Koffardiflaade gjorde nu en Tidlang gode Forretninger, da saavel Englænderne som Hollænderne hindredes fra i samme Udstrækning som før selv at afhente sin Trælast og sit jern i de norske Havne[1].

Endel Fabrikdrift var desuden begyndt at opblomstre i Byen. De væsentligste Anlæg i denne Retning vare naturligvis de gamle Sagbrug og Møller ved Akerselven, omkring hvilke allerede da


Nedre Foss med „Kongens Mølle“.

  1. Udtrykkelig fremhævet i det ovenfor omtalte Haandskrift om Christiania fra 1735.