Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/86

Denne siden er ikke korrekturlest
IV.

Om hvor stort et Skaar i Norges Velstand Krigen under Frederik den fjerde har forvoldt, faar man et Begreb ved at læse Biskop Deichmans ganske vist overdrevne, men ligefuldt mærkelige Ord i hans flere Gange trykte «Forsvarsskrift for de Norske». Det heder nemlig her blandt Andet: «Jeg tør fast sige, at den tredie Del idetmindste af Landets Indbyggere er i den sidste Krig bortsmeltet[1], og over Halvdelen af Rigets forrige Velstand, Midler og Formue fortæret og formindsket». Vi skulle anføre et Exempel fra Drammen. Denne By, som dog forskaanedes for at blive umiddelbar Krigsskueplads saaledes som Christiania, blev i den Grad ruineret ved Krigen, at Handelsflaaden, der før denne havde talt 60 Skibe, hvoriblandt 40 «kapitale og gode», endnu i 1735 kun udgjorde 16 Fartøier. Paa Strømsø gaves der før Krigen «Folk, der hver for sig eiede ti, tyve, tredive, ja sytti tusinde Rdlr.s Formue», men i 1735 ansloges kun en Borger der saa høit som til otte tusinde. Hvad angaar Christianias egen Handelsflaade, da anførtes om den i det nysnævnte Aar 1735, at den kun beløb sig til 10 skibe af Drægtighed fra 30 til 70 Læster[2].

Disse mislige Tilstande, der først sent vege Pladsen for bedre, bør dog ikke tilskrives Krigen alene. De finde en anden Forklaringsgrund deri, at Frederik den fjerdes Regjering i det Hele kun viste Næringsveienes Udvikling en ringe Omhu. Denne Konge stod i denne Henseende langt tilbage for sine Eftermænd, under hvem der dog af og til spores alvorlige Bestræbelser for at befordre Rigernes Opkomst, forsaavidt som dette kunde ske i en Tidsalder med Merkantilperiodens statsøkonomiske Begreber. Frederik den fjerde var derimod istand til saadanne Skridt som at forbyde alt Handelssamkvem med Hamburg og Lübeck. Naar det gjaldt at begunstige Kjøbenhavn, toges ogsaa de mest uretfærdige og urimelige Forholdsregler. Man tilstod (som det fortælles, efter Indskydelse af Dronning Anna Sofie, der vilde indynde sig hos Kjøbenhavnerne) Hovedstaden udelukkende Oplagsrettighed

  1. Denne paa et løst Skjøn grundede Angivelse, der minder noget om Fortællingerne om den sorte Død, har siden oftere gaaet igjen især i historiske Lærebøger.
  2. Efter et Haandskrift om Christiania og Drammen fra 1735 (forskjelligt fra det andet af samme Aar, der benyttes i nærværende Fremstilling), hvilket findes i det danske Rigsarchiv.