gangne Mand, og Vøgg modtog Tilbudet for et Syns Skyld Men da Hjørvard rakte ham Sverdet, greb Vøgg det, gjennemborede ham dermed, og opfyldte saaledes sit Løfte, at hevne sin Herre. Rolf og Bjarke lagdes i een Høj[1].
Om Adils fortæller Ynglingasaga videre, at han stod i venskabelig Forbindelse med den norske Konge Godgest paa Helgeland, og forærede ham en Hest ved Navn Ravn, fød af den Hest, han tog efter Aale den Oplandske. Men denne Hest, heder det, løb løbsk med Godgest, som derved fandt sin Død, og Adils kom selv paa lignende Maade til Skade, da han ved et Diseblot red omkring Disesalen; Hesten styrtede med ham, og hans Hoved blev knuust mod en Steen. Hans Lig højlagdes ved Uppsala[2].
At der ligger historisk Sandhed til Grund for Beretningen om Rolf Krake, kan neppe betvivles. Begivenhederne have i deres Grundtræk intet usandsynligt ved sig; kun Biomstændighederne ere udsmykkede og forsynede med Tilsætninger. Vore Forfædre nærede ingen Tvivl om Rolfs Tilværelse, og i Sagaer, hvis Troværdighed maa ansees som afgjort, nævnes hans opgravne og til Island bragte Sverd Skøfnung saa ofte, at man ej kan ansee Beretningen derom for Tant. Rolf Krake har altsaa været til; og alt tyder hen paa, at han har været en mægtig Konge, der bar udvidet Riget, og navnligt, som det synes, til Fordeel for de egentlige Daner paa Goternes Bekostning. Naar det heder, at hans Fader herjede paa Saxland, at han selv havde Ufred med Saxerne; naar hans Farbroder eller Farfader, Roar, i dunkle Sagn henføres til Northumberland: da opstaar en Formodning om at Rolfs Erobringer og Magt have staaet i et Slags Forbindelse med Anglernes Udvandringer til England. Thi disse Udvandringer bør man, som vi allerede have seet, ikke forestille sig som alene udgangne fra Angel og Jylland. Kong Alfred selv giver i et af sine Skrifter at forstaa, at de Angler, der søgte til England, ej alene beboede Sønderjylland, men ogsaa Fyen og Smaa-Øerne[3]. Jylland, Fyen og Sjæland regnedes alle tilsam-
- ↑ Ifølge Landnáma og flere Sagaer aabnede den islandske Høvding Skegge Skinnabjørnssøn, da han engang laa med sit Skib ved Sjæland, hemmeligt Rolf Krakes Høj, og tog hans Sverd Skøfnung, der sidenefter spiller en Rolle i flere Sagaer; Bødvars Sverd Laufe var det ham umuligt at faa løst.
- ↑ Yngl. Saga Cap. 33.
- ↑ Det heder nemlig i Kong Alfreds Uddrag af Ottars Rejseberetning, at paa Vejen fra Skiringssal paa Vestfold i Norge til Heidaby eller Slesvig var i de første 3 Dage Danmark (ɔ: Halland) til Bagbord, og Havet til Styrbord; dernæst i to Dage de til Danmark hørende Øer til Bagbord, og til Styrbord Gotland (Jylland), Sillende (Sønderjylland) og mange Øer; derpaa tilføjer Alfred: „i disse Lande boede Anglerne, førend de kom ind i Landet“. Oros. S. 25). At Ottars Rejse gik gjennem Storebelt, og mellem Fyen og Langeland, at altsaa Fyen, Thorseng, Ærø og Als hørte til de angliske Lande, er sandsynligt.
