Kong Algaut af Vester-Gautland. Den eneste, som ikke kom, var Kong Granmar af Sødermanland. Der var altsaa kun sex Konger, der kunde skikkes til Sæde i den nye Sal; eet Højsæde stod tomt. De sex Kongers Mænd fik ogsaa deres Plads i den nye Sal; i Ingjalds Kongesal, eller den saakaldte Uppsal, var hans egen Hird og alle hans Mænd Ved saadanne Arveøl efter Konger eller Jarler var det i den Did Skik, at den, der gjorde det, og skulde ledes til Arvs, først skulde sidde paa Trinnet til Højsædet, indtil det Bæger, der kaldtes Bragebægeret, blev baaret ind; da skulde han rejse sig, tage imod Bægeret, gjøre et højtideligt Løfte om at udføre en og anden Bedrift, og derpaa tømme Bægeret; først naar det var skeet, lededes han op i Højsædet, og ansaaes da retteligen at have tiltraadt Arven. Da Bragebægeret ved denne Lejlighed kom ind[1] – det var et stort Dyrshorn –, lovede Ingjald at han skulde forøge sit Rige dobbelt til alle Verdens fire Hjørner, eller ogsaa dø; derpaa tømte han Hornet. Og samme Aften, da Folk vare blevne drukne, skred han til Udførelsen, som han allerede havde forberedt. Han sendte Svipdags to Sønner med endeel Folk til den nye Sal, som de omringede og antændte. Der indebrændtes de sex Konger med deres Folk; de, som søgte at komme ud, bleve strax dræbte. Og nu underlagde Ingjald sig de ser Kongers Riger.
Kong Granmar af Sødermanland erfarede dette, og saa, hvad Skjebne der var ham tiltænkt. Han besluttede derfor at være paa sin Post. Det traf sig heldigt, at Søkongen Hjørvard, af Ylfingernes Stamme, just kom til Svithjod og landede i Mørkefjord. Granmar indbød ham til sig med alle hans Folk, og Hjørvard tog med Glæde mod Indbydelsen. Om Kvelden skulde Granmars egen Datter, den smukke Hildegunn, gaa og byde Øl omkring til Gjesterne. Hun traadte først frem for Hjørvard, der sad i et Højsæde lige overfor Granmars, med en stor Sølvkalk, drak ham til med de Ord: „Hil Eder, alle I Ylfinger, ved Rolf Krakes Mindeskaal“, og rakte ham Kalken. Han tog den tilligemed hendes Haand og sagde, at at hun skulde sidde hos ham. Hun undskyldte sig først med at det ej var Vikingeskik at sidde parviis og drikke med Kvinderne; han sagde, at han ej brød sig om Vikingeskikken, men vilde have hende hos sig. Hun føjede ham da deri, og de sad sammen den hele Aften. Næste Dag bejlede Hjørvard til Hildegunn og fik hende til egte, imod at forpligte sig til at forblive hos Granmar og hjelpe ham i sit Riges Forsvar, da denne ikke selv havde nogen Søn. Samme Høst samlede Ingjald en Hær før at paaføre Granmar og Hjørvard Krig, men disse samlede Folk for at tage imod ham, og derforuden kom Kong Granmars Svigerfader, Kong Høgne af Østergautland og hans Søn Hilder, ham til Undsætning. Ingjald landede i
- ↑ Om Bragebægeret se ovf. S. 186, Note 3.
