Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/183

Denne siden er korrekturlest
157
Fjerdingsdomme. Kalenderforbedring.

og Vaarthingenes Indretning havde ogsaa Indflydelse paa Lagrettens eller den egentlige Landsregjerings Organisation. I Stedet for at den tidligere neppe bestod af andre end Goderne selv tilligemed de to Raadgivere, enhver af dem udnævnte[1], kom den nu til at bestaa af tolv Medlemmer fra hver Fjerding, altsaa i det Hele af 48 Medlemmer, af hvilke enhver medtog to Raadgivere. De tolv Medlemmer fra Nordfjerdingen vare dennes Goder, fra hver af de øvrige Fjerdinger var det de ni Goder tilligemed tre andre anseede Mænd, som disse opnævnte med sig[2].

Blundketils Brand skal efter Angivelser, hvis Rigtighed man ej har nogen Grund til at betvivle, have fundet Sted om Vaaren 962[3], og følgelig bleve de vigtige Indretninger, Thord Gelle foreslog, trufne paa Althinget det samme Aars Sommer. Den Mand, som da beklædte Lovsigemands-Embedet, var Thorarin Olafssøn, med Tilnavn Ragabroder, paa Varmaløk i Sydfjerdingen, en meget forstandig og anseet Mand; han var Lovsigemand i 20 Aar, fra 950, da Rafn Høngsson døde, indtil 970. Hans Embedstid[4] er ogsaa merkelig ved en anden vigtig Foranstaltning, som da blev vedtagen, nemlig til Tidsregningens Forbedring. Man havde i længere Tid regnet Aarene efter Uger, i Stedet for efter Fimter eller Perioder af fem Dage, hvilket af flere Ytringer i de gamle Love at dømme synes at have været vore Forfædres ældste Inddeling af Tiden, medens Uge-Inddelingen derimod synes at være opkommen efter Bekjendtskabet med de sydligere Nationer. Fimterne passede til Aarets Dage-Antal, saa at dette jevnt kom til at udgjøre 73 Fimter, og den Fejl, som ved denne Regningsmaade opstod, kun bestod i at Skuddagene hvert fjerde Aar taltes. Men naar man regnede efter hele Uger, kunde man ej komme Aarets Dageantal nærmere end at lade Aaret bestaa af 52, altsaa af 364 Dage, og

  1. Se ovf. 1ste B. S. 568.
  2. Om Lagrettens Indretning se „Graagaas“, Lögrettuþáttr (Udg. I S. 4–12).
  3. Til dette Aar henføres den i de islandske Annaler, ligesom Are Frode ogsaa henfører den til Thorarins Embedstid (950–970).
  4. Vistnok skulde man af den Omstændighed, at Thorkell Maane omtales som den, efter hvis Raad fornemmelig Thorkells Forslag vedtoges, ved første Øjekast komme paa den Tanke, at han da var Lovsigemand; men deels henfører Are Frode selv denne Begivenhed til Thorarins Embedstid, og nævner den endog tidligere end Thord Gelles Foranstaltning; deels have vi allerede forhen seet Thorkell Maane optræde som en anseet og formaaende Mand (S. 44 Note 1). Endelig maa det bemerkes, at da Thorsteins Fader Hallstein allerede kom til Island som Landnamsmand (se ovf. 1ste B. S. 524) c. 880, og egtede Osk, Thorstein rødes Datter, mellem 890 og 900 (se ovf. 1ste B. S. 526, 527) maa Thorstein Surt være fød omtrent ved 895, og bliver derfor næsten vel gammel til at have foredraget sin Sag til Thinge 970.