Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/184

Denne siden er korrekturlest
158
Haakon Jarl.

derved tabte man hvert Aar een Dag. Saaledes gik det paa Island. De merkede, heder det, at Sommeren mere og mere flyttede sig tilbage mod Vaaren, og ingen kunde fortælle dem, at Aarsagen dertil var den, at Aaret havde een Dag mere end der jevnt gik op i hele Uger. Da, fortæller Are Frode, traf det sig at Thorstein Surt, en Søn af hiin Hallstein, Thorolf Mostrarskeggs Søn, som var kommen ud til Island med Bjørn austrone, drømte at han var i en talrig Forsamling paa Althinget, og vaagede, medens alle Folk rundt omkring ham sov, men at han siden sovnede, og de øvrige vaagnede. Hans Drøm forklaredes af Usvif Helgesøn, Skalden Einar Skaaleglams Broder, saaledes at alle vilde tie, naar han talte paa Lagberget ved Althinget, men at de siden vilde ytre lydeligt Bifald, naar han havde hørt op at tale. Da nu Folk vare komne til Things, foreslog han, at man hver syvende Sommer skulde lægge en Uge til Aaret, og se hvorledes det vilde gaa. Og som Usvif havde forudsagt, bleve alle slagne ved Rigtigheden af dette Forslag, og det blev strax antaget som Lov efter Thorkell Maanes og andre forstandige Mænds Raad. Saaledes indrettedes den saakaldte Sommer-Auke, der fra den Tid af stedse har været anvendt i den islandske Kalender, og hvorved man hvert syvende Aar bødede paa det aarlige Tab af en Dag. Tabet af Skuddagene synes man endnu ikke at have forstaaet at berigtige, men det varede nu ikke saa mange Aar, inden Christendommen indførtes, og den forbedrede Kalender, som den christne Gejstlighed da medbragte, maa ogsaa have tjent til at bringe den nationale i bedre Orden. Thorkell Maane, der var en Sønnesøn af Ingulf[1], Øens første Landnamsmand, og som udmerkede sig ved sit rene og dydige Liv, blev siden Lovsigemand efter Thorarin Ragabroder (970), og beklædte denne Værdighed i 15 Aar[2].

Den ældre Generation af Landnamsmænd og deres Børn var paa denne Tid efterhaanden uddøet; kun enkelte Veteraner vare tilbage. Af dem maa især Egil Skallagrimssøn nævnes. Siden sit sidste Besøg i Norge, da han havde udført det farlige Ærende til Arnvid Jarl i Verme-

  1. Hans Fader var den Thorstein Ingulfssøn, hvilken vi allerede ovenfor (1ste B. S. 520 og 563) have omtalt som den, der indrettede Thinget paa Kjalarnes. Om Thorkell Maane heder det i Landnáma (I. 10): han var den af alle hedenske Mænd paa Island, som havde den bedste Tro, efter hvad man har seet Prøver paa. Da han laa paa sit Yderste, lod han sig bære ud i Solskinnet, og befalede sig den Gud i Hænde, der havde skabt Solen; han havde og ført et ligesaa reent Liv, som de bedste Christne.
  2. Islendingabok, Cap. 4, 5. Are Frode maatte vide saa meget bedre Besked om den nys beskrevne Foranstaltning med Hensyn til Tidsregningen, som hans egen Fosterfader og Farfader Gelle Thorkellssøn var en Dattersøn af Usvif Helgesøn, der havde forklaret Thorstein Surts Drøm.