Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/751

Denne siden er korrekturlest
725
Ulf Jarls Opstand mod Knut.

skabeligt fra Olaf. Men om Jemtelands Underkastelse var der ikke længer nogen Tale[1].

75. Kong Olafs Krigstog mod Danmark.


Da Vaaren kom, gjorde Olaf sig rede til at drage fra Throndhjem i Spidsen for en Krigshær, han imidlertid havde ladet samle. Med denne Udrustning havde han ej alene til Hensigt at være rede til at modtage Knut, om han vilde angribe Norge; men han agtede ogsaa, i Forening med Sviakongen, at forekomme Knut, og angribe Danmark, medens han endnu var langt borte. Dertil var Tiden saa meget mere belejlig, som Knuts Statholder, Ulf Jarl, havde benyttet sig af hans Fraværelse til at gjøre et Forsøg paa at løsrive sig. Den egentlige Sammenhæng hermed angives noget forskjelligt. I vore Sagaer heder det, at Ulf Jarl en Høst, efter al Sandsynlighed Hoften 1025, rejste over til England, hvor han og Dronning Emma aftalte den Plan, han siden udførte. Dronningen skal i Forening med Ulf have ladet et Brev opsætte i Kongens Navn til de fornemste Høvdinger i Danmark, hvori det hed at Kong Knut bød dem tage hans Søn Hardeknut til Konge paa Viborg Thing, og sværge ham Troskabs-Ed; Brevet skal være blevet forsynet med det kongelige Segl, hvilket Dronningen ved List skal have faaet fat paa. Da Knut siden havde forladt Danmark, skal Ulf have tilstevnet et almindeligt Thing for hele Danmark i Viborg. Her skal han have sagt, at saavel han, som mange andre Høvdinger havde forestillet Knut, hvor misligt det var for de danske Mænd at sidde uden Konger; at de forrige Danekonger havde fuldkommen nøjet sig med at beherske Danmark alene, ja at der endog var en Tid, da der herskede flere Konger paa een Gang, men at Faren ved at være uden Konge nu var saa meget større, som man med det første kunde vente Ufred af Norges og Sveriges Konger. Kong Knut havde da, som han foregav, erkjendt Rigtigheden heraf, og derfor ved Afskeden fra ham givet ham sin Vilje tilkjende, at Hardeknut skulde tages til Konge over Danevældet. Til yderligere Bekræftelse herpaa skal Ulf have ladet Brevet oplæse, og som en Følge deraf skal Hardeknut være tagen til Konge, dog saaledes at Ulf blev den egentlige Regent[2]. Ifølge Saxo skal Knut have indsat sin Syster Æstrid, som efter hans Beretning da endnu ikke var gift med Ulf, til at styre Danmark i hans Fraværelse, og Ulf, som var misundelig paa Knut, skal de under Paaskud af at ville treffe kraftige Anstalter for at jage de Svenske bort fra Skaane, som de hvert Øjeblik anfaldt, have udvirket at Kongen medgav ham fra England et Brev,

  1. Olaf den helliges Saga, Cap. 137. Snorre, Cap. 152.
  2. Olaf den helliges Saga, Cap. 144. Snorre, Cap. 158. Fagrsk., Cap. 113.