Side:Det oldnorske verbum.djvu/13

Denne siden er korrekturlest
  1. hendraqe Livet i Elendighed.[1] 2. Lyd: brumla, brumme, buldra, pluddre, bumla, give Gjenlyd, fleipra, udblabre, gala, synge, gaula, bröle, gella, skralde, gola, tude, hiala, pluddre, kringla, klimpre, o. s. v.[2]
  2. paa Deminutiva og Debilitativa: 1. Qvantitet: förla, formindskes, hnupla, smaastjæle, hragla, smaaregne, hræla, bevæge sig lidt, mingra, dryppe lidet, okra, foröge lidt efter lidt, tigla, give lidt og lidt.[3] Qvalitet: fiatla, gjöre noget bagvendt, fitla, röre lidt med Fingrene, flyra, smigre, glopra, tabe ved Uagtsomhed, gæla, smigre, hniðra, söge at formindske Ens Ære, hygla, behandle kjælent, o. s. v.

Suffixet ra eller la tör maaskee antages at være et Hjælpeverbum, der er sammensmeltet med Roden, ligesom vi i det Hindustanske finde det tilsvarende रह्ना, rah(nâ), der som Hjælpeverbum bruges til at danne Verba continuativa.[4]

Endelserne pa og fa.

De Verber, hvis Rod ender paa en Diphthong eller â i Sanskrit, danne Causativet ved at indskyde Bogstavet p foran den sædvanlige Causativendelse aj f. Ex. af , स्था, st῾a, at staae, dannes स्थापय्, st῾âpaj. Jeg formener i vort Oldsprog at have bemærket Spor af et lignende Suffixum i omtrent samme Hensigt. Sporene ere imidlertid faa og ikke ret tydelige. Jeg vil alligevel fremsætte dem til Bedömmelse.

Sanskrit: Oldnorsk:
शि, s̓i, to make thin or small, to whet, to sharpen slipa, fortynde gjöre smal, skarp, slibe;
गॄ, gṝ, (under Flex. gil), to swallow gleipa, sluge i sig, faae nedsvælget;
चल्, ćal, to tremble skelfa, indjage Frygt;
स्थूल्, st῾ûl, to fatten, to become big or bulky stálpast, modnes;
श्रु, s̓ru, to drop, to flow, श्रव, s̓rava, oozing, dripping hraufa, at skille ad, gjennembore, vel egentlig at bringe til at flyde; thi hraufa, som Subst. er Aabningen i et Saar, hvorigjennem Edderet udflyder;
  1. Cfr. lat. vibrare, fragrare (परग, paraga, the pollen or farina of flowers, fragrant powder), verberare, flagare, &c.
  2. Cfr. latrare.
  3. Verbet ætla, at mene, holde for, foresætte sig, synes at være er Debilitativ af akta, for aktla, ligesom okra af auka, hragla af hregg, Pladsregn.
  4. Garcin de Tassy — l. c. p. 70.