Side:Det oldnorske verbum.djvu/25

Denne siden er korrekturlest


Hvad Betydningen af denne Form angaaer, da er den i begge Sprog ikke udelukkende passiv, men den dannes ogsaa af Verba neutra f. Ex.: गत, gata, (gaaet) af गम्, gam, at gaae, komme; genginn, af ganga, at gaae; orðinn af verða, at blive; samt forekommer i begge Sprog ogsaa i præsentisk Betydning, स्थित, st῾ita, staaende, शक्त, s̓akta, formanende; vakinn, vaagen, soltinn, hungrende.[1] Der ere Ord, som bruge Formen i hegge Betydninger f. Ex. स्विन्न, svinna = svedende og svedt, ligesom vi sige: „han er svedt“ ɔ: svedende, eller han sveder. I Persisk har dernæst den tilsvarende Form fremdeles baade activ og passiv Betydning; saaledes er كرده, kerdeh, baade den, som har gjort, og det, som er gjort, برده, byrdeh, baade den, som har baaret, og det, som er baaret (Byrde). Ja allerede i Sanskrit kan dette Particip, dannet af Verba, som betegne en Bevægelse, have activ Betydning, f. Ex. अश्वमारूढः, as̓vamârûḍ῾aḣ, han hesteg Hesten.[2] Det er denne Forening af Betydninger, som har foranlediget, at Prof. Wilson kalder denne Form indefinite past participle, og Prof. Westergaard den ubestemte Tillægsform.

Participium Futur. Passivi. Dette dannes i Sanskrit ved at lægge य, ja til Roden og i nogle Tilfælde forandre Rodvocalen til e,[3]

f. Ex. देय, deja, to be given, af दा, ,
जेय, ǵeja, to be conqvered, — जि, ǵi,
छेय, ć῾eja, to be cut, — छो, ć῾o, o. s. v.

Hermed sammenligne man fölgende Adjectiver med participial Betydning, i hvilke de samme Vocaler forekomme, som de, der ellers bevirkes ved i eller j i en fölgende Stavelse, nemlig æ, æ, ei, ey, y:

  1. Det tör være muligt, at det ovenfor (Anm S. 15) nævnte géraðr hörer hid. Mötuðr, som giver Mad (af mata), synes at höre hid.
  2. H. H. Wilson, Introd. to the Grammar of the sanskr. langv. p. 275: „The participles formed with क्त, from verbs signifying motion... may be used in an active sense“.
  3. Denne Indvirkning paa en foregaaende Vocal er i Sanskr. mindre fremtrædende end i Oldn. hvor j og i hyppigen foranledige den foregaaende Stavelses Vocal dragen nærmere hen imod i-Lyden, (a til e, o til y, ö til e, u til y,) ligesom lignende Indvirkning af j, i og e ofte spores i Zend. Bopp vergl. Gr. S. 40. I dette Sprog bevirke disse Bogstaver, at Vocalen i indsættes efter foregaaende Stavelses Vocal f. Ex. nairê for narê, dat. Sing. af nar, en Mand. Paa lignende Maade forklarer Rosen (Rigveda-Adnot. p. XXVIII,) Formerne δότειρα for δοτερια, fæm. δότιρ, ϑεράπαινα for ϑεραπάνια, fæm. af ϑεράπων. En lignende Vocalforandring i Prakrit forklarer ogsaa allerede en gammel indisk Grammatiker paa den Maade, at i flyttes ind i den foregaaende Stavelse (Lassen Inst. ling. pracr. p. 118, 364), f. Ex. peranta for parianta, Ende, Grændse; kera for kârja, faciendus.