Side:Det oldnorske verbum.djvu/28

Denne siden er korrekturlest


Imperfectum. Medens Sanskr. har tre Former for at betegne Fortiden, har Oldn. blot een, hvad Betydningen angaaer, Celler to, naar alene Formen betragtes), nemlig Imperfectum, der i sin ældste Form er analog med Perf. i Sanskr. og har sit Kjendemærke i Forandring af Rodvocalen, oftest tillige i Singularis en Forlængelse, som i Pluralis ved Suffixernes Vægt bortfalder.

Overgangene ere saaledes i den af Munch og Unger fremstillede Orden:

Oldnorsk: Sanskrit:
Infin. Præt. Imperf. Sing. Pr. Plur. Inf. Præt. Sing. Pr. Plur.
1. e (ja, i, y, ö) a (ö) u[1] a a a (i) uden Vocalforlængelse i Sing.
2. e (i, o) a á a â e
3. a (æ, ey) ó ó á (af aj) au i
4. î ei i e (af i) e i
5. jó, jú (ú) au (ó) u o (af u) au uv.
o (af u) o u
6. ei, á, a é é e (af i) áj e (aj, ji, ja)
7. au, (y, u, ö) ó ó (o) o (af u) âv u.

Exempler være:

Rod. Infinitiv. Imperf. Sing. Plur. Rod. Infinitiv. Perf. Sing. Plur.
1. bran -brenna, brænde -brann -brunnum बन्ध्, band῾ -bandd῾um, binde, baband῾a -baband῾ima,
2. sat -sitja, sidde -sat -sátum[2] सद्, sad -sattum sidde -sasâda sêdima,[3]
3. gal -gala, synge -gol -golum गै, gai -gâtum, synge -ǵagau -ǵagima,
4. bit -bita, bide -beit -bitum भिद्, b῾id -b῾ettum, bryde -bib῾eda -bib῾idima
  1. Formedelst Indvirkning af Personalendelsen er her u for a.
  2. Bopp har i sin v. Gram. S. 849 godtgjort, at de gotiske Verba, som i Præs. have i men i Præt. a, oprindelig maa have havt a ogsaa i Præs. Det samme maa have været Tilfælde i Oldnorsk.
  3. At Plur. beholder lang Vocal her, forklarer Bopp (v. Gram. S. 846 flg.) ved en Contraction for sasadima, hvoraf först er kommen sa-adi-ma, sâdima, sêdima. Rigtigheden heraf, bliver klar, naar man bemærker Sprogets store Tilböielighed til Elision af en enkelt Consonant imellem to Vocaler i senere Tider. Hvad Prakrit angaaer, yttrer Lassen herom i sin Instit. lingv. pracr. p. 201: Consonantes mediales singulæ hæ क, ग, च, ज, त, द, प, ब, et semivocales य, व, pro arbitrio elidi possunt vel retineri. Man sammenligne hermed vore Almuesdialecter, hvori jævnligen höres tat for taget, lat for ladet, git for givet, endog sa for sagde, la for lagde.