Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/266

Denne siden er korrekturlest
266
Fortsættelse af djævelens nederlag.

har djævelen faat øie paa det, før han skvætter tilside, trækker sin nye tjener med sig, iler videre fremad gjennem ensomme, uveisomme trakter, og først en god stund senere vender han atter tilbage til den gamle vei. Kristoffer forundrer sig og spør ham om grunden til dette. Og skjønt ugjerne, svarer djævelen ham: „Saa vid, at et menneske ved navn Kristus blev naglet til korset; jeg har megen frygt for dette kors og flygter, naar jeg ser det“. Siger da Kristoffer: „Saa maa da denne Kristus formodentlig være endnu større og mægtigere end du? Ja, saa farvel da, thi ham vil jeg tjene og ikke dig“. Dette siger han og gaar, og efter længe at have spurgt efter Kristus og søgt ham, finder han en eneboer, der underviser ham i den kristne tro og lærer ham at kjende den herre, som han aldrig skal forlade.