Burde jeg ei frygte for at tale om excentriske
Prædikanter, jeg, som har faaet det noget forhaanende
Raad af en anonym Brevskriver at holde mig
hjemme? Jeg holder mig gjerne hjemme, og
glæder mig ved at eie et saa lykkeligt Hjem at holde
mig til. Frygt eller Ængstelse har ikke overkommet
mig ved min ukjendte Vens Raad, og det af to
Grunde; for det Første, fordi jeg ikke er bange for
at beskyldes for at være excentrisk. og for det Andet
fordi jeg anser mig skyldig i denne Dyd eller Last,
hvad det nu end er. For adskillige Aar siden heldte
jeg vistnok lidt i den Retning, men siden har saa
mange efterabet min Stil, og en utallig Mængde
laant min Talemaade, saa jeg nu anseer mig snarere
for et Eksempel paa den rene Læres Fortolker end
som en staaende Undtagelse. Efter at have levet
mere end et fjerdedels Aarhundrede i denne Tragt,
er jeg, i London, ikke længere betragtet som et
Slags Fenomen, der kun er til for at begloes,
men som en gammeldags Sjæl, som taales af den
Grund, at han hører til den aandelige Stand i
Side:Excentriske Prædikanter.djvu/8
Denne siden er korrekturlest