Side:Exempler paa tidlig Gudsfrygt hos Børn.djvu/13

Denne siden er korrekturlest

ældre en Herlighedens Krone; og tag du Bibelen og læs, naar dine kjære smaa Brødre og Søstre sidde ved Ildstedet om Aftenen, og forsøg at forstaae, saavelsom at læse, saa vil du blive en Hjælp for dem, og et skinnende Lys for Andre; forsøg ogsaa at hjælpe dine Søstre hen til Forsamlingen; og tag dine smaa Brødre, een ved een Haand, og en anden ved den anden, og led dem til Forsamlingen. Men viid, hvad du gaaer der for, og tilbed der i Aand og i Sandhed, at du og dine Søstre og Brødre maae erfare og føle eder vaskede og rensede ved Jesu Blod. Jeg haaber, at I ville have mig i Erindring, naar jeg er bortgaaet, og vi ikke længere kunne tale sammen, og mit Hoved ligger i Støvet.“

Derpaa viste hun sig rolig i Sindet, og lagde for Dagen sin Villighed til at døe, og fuldkomne Hengivelse i hendes himmelske Faders Villie, kort hvorefter hun roligen bortdrog. Saaledes sandes Psalmistens Ord: „Af de Umyndiges og Diendes Mund har Du beredet Dig Lov!“

————————
Job Thomas.

Følgende Beretning om Job Thomas er udvalgt fra den 10de Deel af et Værk, betitlet „Gudsfrygt befordret,“ af Joseph Gurney Bevan, der bestaaer af korte biographiske Etterretninger om nogle Medlemmer af Vennernes Samfund. I dette Værk fremstilles han, meget passende, saaledes for Læseren:

„Idet jeg til Efterretningerne om mange Herrens trofaste Tjeneres salige Bortgang føier Beretningen om Job Thomas’s triumpherende Endeligt, føler jeg mig tilbøielig til at tilstaae, at jeg anseer det for et ikke let Arbeide. Han synes at være bleven benaadet med en mere umiddelbar Aabenbarelse af den herlige Tilstand, der var nærved at krone hans lidende Liv, end der ialmindelighed forundes Aander, der endnu ere iførte Dødelighedens Klædebnn. Sløret syntes at være draget tilside, - det saliggjørende Syn at være udfoldet. Han talte om, hvad han saae, og var i Begreb med at komme i Besiddelse af; og om det skulde være tilladeligt at offentliggjøre en Beretning om en saa overnaturlig Nedladelse, om saa hellige Hemmeligheder, om saa uendelige Herligheder, kan jeg neppe troe, at Beundring er den eneste