Dernæst har han forfattet en Beskrivelse over Hardanger. Den omtales af Torfæus, der citerer et Brudstykke deraf,[1] men er forsvunden. Muligvis er den tilligemed det forrige Haandskrift gaaet tilgrunde i Bergen 1702.[2] En anden Mulighed er det, at de ere gaaede tilgrunde sammen med en stor Del ar Edvard Edvardsens Samlinger, for hvis Tilintetgjørelse hans Sønnesøn har gjort Rede.[3]
Endvidere skal han have forfattet en Præstehistorie over hele Bergens Stift, der skal være brændt ved Byens Brand 1702,[4] rimeligvis ogsaa andre Arbeider i Stiftets Specialhistorie.[5]
Bevaret er af hans historiske Arbeider kun hans „Presbyterologia Norvegico-Wos-Hardangriana ex variis et vetustis hinc inde cum cura observatis & conquisitis monumentis, membranis, chartis, schedis, adversariis et manuscriptis, prout haberi potest, eruta et adornata a Gerardo Heinrici Fil. Milzovio“ 1679. 4to.
Afhandlingen var allerede udarbeidet flere Aar tidligere, thi Edv. Edvardsen omtaler den ved 1674 mellem sine historiske Hjelpemidler; Forfatteren har altsaa meddelt sin Ven en Afskrift. Allerede Aaret i Forveien omtaler Corfits Braem, at Miltzow havde vist ham „en Tractat
- ↑ l. c. p. 14—15.
- ↑ Saa fortælles i M. Schnabels (og H. Strøm) Udkast til en Beskrivelse af Hardanger. Kbhvn. 1781. 4to. S. 11.
- ↑ Et lille Erindrings-Lexicon over adskillige Personer af Ed. Sehwartzkopf, Danske Samll. IV. 84—85. Sehwartzkopf var, hvad Meddeleren af hans „Lexicon“ ikke vel kunde vide, en Søn af Otto Edvardsen, Sogneprest til Manger (der igjen var en Søn af Mag. Edvard Edvardsen) og Apollonia Mikkelsdtr. Sehwartzkopf, Præstedatter fra Manger, hvis Navn Børnene optoge. Se Personalhistorisk Tidsskr. I. S. 15.
- ↑ Schnabels Hardangers Beskrivelse l. c., hvis Kilde her maa have været Bergenske Magazin S. 251.
- ↑ Et Vink herom findes i Holbergs Bergens Beskr. S. 133.
