Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/456

Denne siden er ikke korrekturlest

Vaagsbunden og fra begge Sider. Nordenfor Vaagen ligger en Ø, som heder Primsignd, men søndenfor ligger Harund, og der indenfor er Harundarfjörðr“. En Bearbeidelse[1] tilføier, at da vikingerne seilede om Øen Höð, var der lidt Østenvind, og Mosedotter kom blæsende dem imøde, hvilket skulde antyde en Menneskemasse samlet indenfor Af Slagskildringen skal vi her blot fremhæve, at da det længe syntes at gaa Nordmændene imod, opstod der en stans i Slaget, og under denne er Haakon Jarl nord i Øen Primsignd, hvor der er stor Skov, gaar iland og op i en Rydning i Skoven; her falder han paa Knæ, vender sig mod Nord og bønfalder sin fuldtro Veninde, Thorgerd Hørgatroll (eller Hølgabrud), om Hjelp; men hun vil først hjelpe ham, da han ofrer sin 7aarsgamle Søn Erling. Da han er vendt tilbage og Kampen atter begyndte, kommer der et Uveir fra Nord med Hagel, Torden og Lynild, og dette vender lige imod Jomsvikingerne. Derpaa ser vikingerne 2 „Troldkoner“ paa Haakons Skib, som hjælper ham; da de skjønner dette, flygter Sigvald og hans Mænd, medens Bue kjæmper længe og endelig styrter sig i Søen og Vagn med 80 Mand forsvarer sig, til det bliver mørkt. Nordmændene lod da holde Vagt Natten over, for at ingen skulde komme bort; Vagn og hans Mænd, som om Natten forsøger at svømme iland paa Skibsmasten, strande paa et Skjær, som de antager for Fastlandet; her drukner 10 Mand, de øvrige fanges[2]. Til Slutning ber nævnes, at Kongesagaerne, som har benyttet Jomsvikingesagaen, dog i meget afvige, f. Ex. at de under

  1. Hammarskölds Udgave (Sthlm. 1815) efter Cod. Arn. 289 qv.
  2. Jeg har ikke omtalt de mere specielle Træk, som ikke vedkommer Undersøgelsen, og som tillige bærer et saa stærkt Sagnpræg, at endog de senere Kongesagaforfattere har bortskaaret dem.