mark og Svertiborg i det nordre „Rænafylke“, kan der ikke godt være Tvivl om, at Svinesund dannede Grænsen. Rigtignok har man fra et enkelt Sted hos Snorre[1] troet at kunne paastaa, at Vingulmark ikke gik længere syd end til Glommen; men da Snorre paa flere Steder giver tilkjende, at Landets sydligste Fylke naaede nordover til Svinesund (f. Ex. Ranriki fra Elfi til Svinasunds S. 74, Ranríki fra Gautelfi ok tíl Svinasunds S. 217), maa Fylket nordenfor begynde her, hvilket ogsaa giver den eneste naturlige Fylkesgrænse. Hvad der har gjort Forvirringen er aabenbart Navnet Alfheimar, som det sydligste Fylke bærer i Fortællingerne fra 8de og 9de Aarhundrede hos Snorre og i det saakaldte Søgubrot men som i historisk Tid komplet forsvinder. Jeg tror, at Alfheimar, er det mythiske Navn paa Alvernes Hjem, og at det aldrig har været fæstet til det sydligste Landskab i Viken uden ved et slet Etymologiseringsforsøg (Alfheimar=Elvehjem), hvorved man endog var nødt til at udstrække Fylkets Grænser nord til Glommen for at faa Mening i Navnet Det er ogsaa let at se, at det kun er Kongernes Navne (Gandalfr og Alfarinn), som har frembragt Fylkenavnet. Dette Fylkes gamle Navn synes at være Ránriki – allerede Jordanes i 6te Aarhundrede nævner Ragnaricii ved Siden af Raumaricii – og senere Rænafylke eller efter islandsk (urigtig) Skrivemaade Hrænafylke. Først i Løbet af 12te eller 13de Aarhundrede, ved Sysselinddelingen, synes Navnet Ránriki at være indskrænket til Fylkets nordlige Halvdel. Paa Oplandene kan vi iagttage en lignende Forskjel mellem Fylker og Landskaber. Soleyjar regnedes i senere Tider til Raumernes Fylke, men efter Snorres Fortælling udgik Halvdan Hvitbein herfra, da han drog ud for at erobre „Fylket“ Raumarike[2]: da St. Olav har omvendt hele Raumarike, drager han øst til Solør og kristner „den Bygd“[3]; Solør staar altsaa udenfor Raumarike og kan ikke benævnes „Fylke“. Naar man i Regelen regner Ringerike, Hadeland, Thoten (og Land) som et Fylke under Navnet „Hadafylke“, saa er denne Ordning vistnok senere: jeg kjender ikke Navnet „Haðafylki“ førend fra Magnus Lagabøters Landslov og Testament, altsaa Aarene 1273–77, og Snorre benytter det aldrig. I Anledning
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/522
Denne siden er ikke korrekturlest
