Sum, saavelsom for den Sum, han før havde tilgode, han tog Pant i Eidsvold Gods. Man havde i senere Aar det Haab, at enten Kronprins Carl Johan eller Prins Christian Frederik, siden Christian 8 af Danmark, vilde tilbagebetale disse Penge, der var udlagte for at beskytte Norges Ære. En Henvendelse derom blev gjort til begge, til den sidste, da han besteg Thronen, men paa begge Steder forgjeves. Jeg maa bemærke, at min Broder og jeg efter Carsten Ankers Død tog Eidsvold Gods i Besiddelse og indfriede en Gjeld til Regjeringen, antagelig 50,000 eller 60,000 Spd., der paahvilede Godset.
Dette var en uheldig Spekulation. Eiendommen gav os aldrig nogen Indtægt og blev, da vi adskiltes, overdraget til min Broder, som senere solgte den. Vort hele Tab ved denne uheldige Affære kan neppe have beløbet sig til mindre end 15,000 £, og sandsynligvis var det meget større.
Den store Fordring paa Carsten Anker var blot en af mange, som min Fader havde i Norge, og endelig blev det nødvendigt, at jeg gjorde en Reise did, for at søge at frelse saameget som muligt af en hel Del Fordringer, der ikke beløb sig til mindre end 70,000 £.
Saaledes kom jeg til at gjøre min første Reise til Norge i April 1819. Mine Reisefæller var Marcus Pløen, hvis Hjelp jeg vidste vilde være mig nyttig ved mit meget vanskelige Hverv, og en engelsk Herre, Mr. Herbert Galton, som snart skiltes fra mig. Han var Fader til den nulevende Mr. Douglas Galton, bekjendt som fremragende Videnskabsmand.
Vi gik i Harwich ombord i et Paketskib fra Gøteborg, en elendig Slup paa 60–70 Tons, og blev sat iland i Tromøsund, hvorfra vi reiste til Arendal og Christiansand og derfra tilbage igjen samme Vei og videre til
