Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/224

Denne siden er ikke korrekturlest

kommet Documenter fra Pavearchivet. Paa bevarede Bondediplomer er Stiftet fattigt. Kongesagaerne, de islandske Biskopssagaer og Annalerne indeholde kun faa Bidrag til Stavanger Stifts Historie. Det samme gjælder om mangfoldige andre Kilder, i hvilke man vel kan finde gode Bidrag til Erkebispernes og de bergenske og osloske Bispers Historie, medens man Lidet eller Intet finder om Stavangers. Dette har vistnok sin Grund deri, at Stavanger i Middelalderen var en saare ringe By, der sjelden og kun i Forbigaaende besøgtes af Konger og Stormænd. Faa mærkelige Begivenheder ere foregaaede her, Stiftet havde ogsaa kun et eneste Kloster, og, naar man undtager, at der i Egnen om Stavanger dog temmelig længe holdt sig et Aristokrati, har Stiftets Befolkning i det Hele levet under jevne, tarvelige og derfor ikke meget paaagtede Forholde og Vilkaar. Der har i den hele Middelalder her i selve Stiftet, saavidt man nu veed, ikke været en eneste Mand, der har gjort endog de tarveligste historiske Optegnelser.

Den følgende Fremstilling vil ordnes saaledes, at der først gives en Biskopsrække, til hvilken knyttes de mere fremtrædende Begivenheder i Stiftet fra hver Biskops Regjeringstid. Derefter forsøges der en Skildring af Stiftets geistlige Forholde, idet de spredte Oplysninger, som haves, søges ordnede under visse Hovedcategorier.

Det følger af sig selv, at jeg har været nødt til at gjentage Adskilligt, som forlængst er bekjendt fra tidligere historiske og kirkehistoriske Verker, da en sammenhængende og læselig Fremstilling ellers vilde være bleven umulig. Men jeg har bestræbt mig for at omtale saadanne Ting i den størst mulige Korthed, hvor jeg ei har seet mig istand til at udvide det forhen kjendte ved nye Tillæg eller at gjøre en fra den ældre forskjellig Opfatning gjældende. Det er Stavanger Stifts særlige Forholde, jeg har villet oplyse, og Adskilligt er derfor holdt borte, der var fælles for hele den norske Kirke og ikke egner sig til at medtages i en Monographi. Dette gjælder f. Ex. for en stor Deel Pavestolens Udpresninger (Pavetienden, Annaterne o. s. v.). Min Collega Prof. O. Rygh og Rector A. E. Erichsen i Stavanger skylder jeg Tak, fordi jeg med dem har kunnet raadføre mig om forskjellige Spørgsmaal. Derimod har et ældre Forsøg paa en Bispe- og Stiftshistorie for dette Stift