Sigfrid blev strax indviet i Rom af en Cardinal,
Biskoppen af Præneste, og Paven meddelte ham 27 Juni
1351 en Skrivelse, der forudsætter, at han nu skulde drage
til Norge for at overtage Embedet[1]. Der foreligger imidlertid
intet Document, der godtgjør, at Sigfrid nogensinde
er kommen til Stavanger. Vistnok erlægge to Prædikebrødre
31 Oct. 1351 som hans procuratores i Oslo Pavetiende
fra Stavanger Stift, men i samme Brev, hvori dette
omtales, nævnes tillige en Kannik Thorleif fra Stavanger
som curator bonorum episcopalium sammesteds, hvilket
ikke taler for, at Biskoppen selv var kommen til Sædet[2].
Naar man seer, at Sigfrid under 1 Juni 1352 af Erkebiskop
Olaf (fra Haalogaland, hvor denne visiterede) indkaldtes
til Concilium i Bergen[3], skulde jo vistnok dette
tyde paa, at Olaf, der vistnok ved sit Besøg i Avignon
har lært Sigfrid personlig at kjende, forudsatte, at denne
nu var ved sit Sæde, men til hint Concilium har den nye
Stavangerbiskop ikke indfundet sig. Erkebispen skrev da
fra Bergen et Brev til Sigfrid af 21 August 1352, hvori
han meldte, at han allerede 1 Sept. førstkommende vilde
begive sig ind i hans Stift for som Metropolitan at visitere
det og derfor forlangte Anstalter trufne til sin og
sit Følges Befordring og Modtagelse, men forsigtigviis er
Brevet stilet til Biskoppen eller hans procuratores. Sikker
paa, at Sigfrid var kommen eller snart ventedes, har
Erkebispen altsaa ikke været[4]. Om visitatsen er bleven
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/238
Denne siden er ikke korrekturlest