Man seer, at han samtidig tillige havde været Sognepræst til Tune, Kannik i Hamar og i Stavanger og desuden Kannik ved den kongelige Mariakirke, hvilket sidste vel var Grunden til, at han i Brevet tituleres Capellan hos Kong Erik; formodentlig har han da havt Arbeide ved Cancelliet paa Akershuus.
Faa Maaneder, efterat Audun var provideret til Erkepræst i Oslo, var det, at han, som vi allerede i forrige Capitel havde seet, betingelsesviis udnævntes til Coadjutor i Stavanger Stift ved Pavebrev af 21de Febr. 1425. Man maa vistnok formode, at han strax har overtaget denne Stilling; men dog kaldes han i et nyt Pavebrev af 1ste Febr. 1426 fremdeles kun Erkepræst i Oslo. Dette Brev indeholder hans Udnævnelse til pavelig Nuncius og øverste Collector af Pavens Indtægter fra Norge[1]. Som vi have hørt, provideredes han omsider til virkelig Biskop i Stavanger 14de Juni 1426.
Den Tilladelse, som Paven havde givet ham til selv at vælge Ordinator, benyttede han saaledes, at han lod sig indvie i Vadstena Klosterkirke ved tre svenske Biskopper 18de Mai 1427[2]. Derefter har han begivet sig lige hjem til Stiftet, da man nemlig allerede 29de Juli s. A. finder ham paa Visitats i Valdres[3].
Den nye Biskop sees at have havt en god Ven i den Mand, som da var forlenet med Ryfylke, Ridderen Hr. Endride Erlendssøn af Losna, paa den Tid maaskee Norges meest indflydelsesrige verdslige Stormand, der dog fordetmeste færdedes paa Østlandet, hvor Tønsberghuus var hans Hovedlen og Residents. Muligens kan denne Mand have bragt ham i Naade hos Kong Erik og have givet
