For Hoskold var en saadan Udgang naturligviis saare uvelkommen. Han valgte at holde sig tilbage i det Længste. Der skede Opfordringer til ham i Mai 1536 fra Esge Bilde om at erkjende Christian gjennem. Lagmanden m. Fl., men han gav undvigende Svar. Ved denne Leilighed var tilstede en ny Erkedegn i Stavanger, som neppe nævnes i denne Egenskab uden ved denne ene Leilighed, Hr. Peder Jacobsen, og en Kannik Eivind Peersen[1]. Endelig bekvemmede Biskoppen sig dog 1 Juni 1536 til i Bergen, hvorhen han havde begivet sig, til at anerkjende Christian III som Norges Konge[2], og atter 27 November s. A. er han i Bergen og maa – sikkert med blødende Hjerte – tage Parti imod Erkebispen og henstille til Esge Bilde at holde Bergenhuus til Christian III’s Haand[3]. Forlængst maa man ved den Tid i Bergen have havt Besked om det i August i Danmark foregaaede Statskup, hvorved de danske Biskopper var tagne til Fange, og om Rigsdagen i October, hvorved Reformationen formelig var indført i Danmark. Man finder, at Brevet af 27 Nov. er udstedt i „vort, Biskop Hoskolds eget Herberge“ i Bergen, altsaa den Gaard i denne By, som tilhørte Stavangers Bispestol.
Endnu fra 1537 have vi Brev fra Hoskold som fri og regjerende Biskop. Han skrev fra Stavanger 20 Febr. et Brev til Esge Bilde med Bøn om, at han ei maa være vred paa ham og kalder sig „en gammel kranker Mand“[4]. Snart paafulgte Erkebispens Flugt og saa
