omgiven af en Mur (pomoerium), der nævnes allerede 1299[1]. I den sidste Biskops Tid (og vel længe før) var Gaarden ogsaa forsynet med et befæstet Taarn, der kunde bruges som Fængsel. Dette sees af Biskop Hoskolds Strid med Abbed Henrik af Utstein.
Ved Østervaag laa Biskopsbryggen, der nævnes 1297, og hvis Navn er bevaret til Nutiden. Dette er ligeledes Tilfældet med den udenfor den daværende By, i Retning af Hillevaag beliggende „Bispeladegaard“.
Idetmindste i den sidste Tid havde Stavangers Biskop ogsaa en Residents i Bergen, hvor han ved Rigsmøder og andre Forretninger idelig maatte indfinde sig, og hvor ogsaa Erkebiskoppen, som bekjendt, havde en betydelig Gaard, ligesom Biskopperne af Hamar havde en lignende Biresidents i Oslo. Beliggenheden af den Stavangerske Bispegaard i Bergen er ubekjendt. I 1521 sees Gaarden at have havt tre Tjenestefolk[2], i 1529 skriver Biskoppen om sin Domkirkes Grunde i Bergen[3], og i 1536 boede han der i „eget Herberge“. Maaskee kan han ogsaa efter Afsættelsen have faaet Lov at bo der. Der er ogsaa gjettet paa, at Øen Bru, hvorfra et Par Bispebreve findes daterede, turde have tjent til Sommerophold for Bisperne. Man seer jo, at Aslak Bolt undertiden har opholdt sig paa Erkestiftets grangiæ eller Avlsgaarde, Bispen af Hamar paa Storøen (Bygdøen) i Holsfjorden[4]. Det er ogsaa at bemærke, at den lille
- ↑ Stabat episcopus in pomerio D. N. IV. No. 45. Nicolaysen (Norske Fornlevninger 796) oversætter dette med en „Frugthave“, og Andre have heri fulgt ham. Men en Frugthave hedder ikke pomerium, men pomarium. At der forresten allerede tidlig kan have været en Have her, vil jeg ikke bestride.
- ↑ Regnskaber o. s. v. udg. af Huitfeldt-Kaas II 630.
- ↑ D. N. III No. 121.
- ↑ Rector Erichsen i Brev til Forf.
