Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/289

Denne siden er ikke korrekturlest

Ø Bru har havt en Kirke, og den har vistnok været Kirkegods, da den siden var tillagt de lutherske Bisper. Men videre end en Gjetning kan dette ikke blive.

Da Domkirken naturligviis ikke havde nogen bestemt Menighed i Byen, men var det hele Stifts fælles Hovedkirke, maatte Befolkningen i Byen og Omegn have andre særlige Sognekirker. Om disse vides kun lidet. En Kirke, som opføres af Munch (aabenbart efter Munthe i hans Noter til Aalls Oversættelse af Kongesagaerne), den saakaldte Allehelgenskirke, har visselig aldrig existeret, da den ikke kan paavises i et eneste Kildeskrift, hvorfor det Hele maa bero paa Misforstaaelse[1].

Der gaves derimod i Stavanger en St. Martins Kirke, hvis Beliggenhed nu er ukjendt, og som allerede længe før Reformationen synes at være bleven nedlagt. Den for Fortiden varmt interesserede Numismatiker Schive tænkte sig, at den var „at søge paa Toppen af den nu saakaldte „Provstebakke“, da man „der og indover mod „Arneageren“ har fundet Spor af gamle Mure og Begravelser“[2]. Kirken, der engang vist maa have været Bymenighedens egentlige Kirke, nævnes kun sjelden, og kun tre Præsters Navne ere bevarede. Den sidste af disse, Sira Saxe, forekommer i den samling 1330[3].

Dernæst gaves der St. Mariæ eller Frue Kirke, der stod paa „Domkirkegaarden“, hvor efter Reformationen en Raadstue opførtes; nu er Tomten en Deel af

  1. Rector Erichsen har uden Tvivl Ret, naar han (i Brev til mig) antager, at denne Misforstaaelse skriver sig derfra, at Utsteins Kloster og „Allehelgensgodset“ (Bergen) fra 1601 af nævnes som samlet Forlening, hvorved man jo kunde fristes til at tænke sig en Kirke af dette Navn i Stavanger.
  2. Meddelt mig af Rector Erichsen. Efter Reformationen finder man ved Skagen omtalt „Mortensgaarden“, vist et gammelt Navn.
  3. D. N. VI. No. 134.