hjelp i Stavanger 1451 og da af Kirkernes Tiende ved Geistlighedens Bistand[1], men hans kort efter paafulgte Resignation har vel bevirket, at der ikke er blevet Noget deraf. Afgiften til Curien (250 fl.) af hver tiltrædende Biskop foruden Sportler til Kammerets og Cardinalcollegiets underordnede Personale er allerede omtalt. Under Christiern II paalagdes, som vi have seet, Bispestolen en høi Skat.
Ihvorvel de norske Suffraganbiskoppers Hofstat naturligviis maatte være ringe i Sammenligning med deres Collegers i de større Lande, havde dog ogsaa de smaa norske Kirkefyrster et talrigt Tjenerskab af forskjellig Art.
Først bør nævnes Officialen, der sikkert altid var Kannik. Hans meest fremtrædende Forretning var at fungere som Dommer paa Biskoppens Vegne. Han indtog altsaa en Stilling til denne omtrent som Lagmanden til Kongen; men ved Siden heraf finder man Officialen oftere ogsaa paa anden Maade som Biskoppens Medhjelper eller stedfortræder i verdslige Gjøremaal. I de Documenter, som Officialerne udstedte, navngave de sig i Regelen ikke, men skrev sig gjerne kun: „Vi Officialis o. s. v.“, hvorfor vi kun kjende faa Officialer ved Navn, saasom i dette Stift Erik 1308, Sigurd Reidarssøn 1392, Olaf Botvidssøn 1512, Peder Hanssøn 1517.
Den oftere forekommende Sacrista var Skatmester, og hans Kasse forvaredes i Domkirkens Sacristi[2]. Imid-
