lertid er det ikke vist, at denne Embedsmand egentlig har staaet umiddelbart under Biskoppen eller egentlig været hans Tjener; snarere har det maaskee været Domcapitlet, hvis Midler han forvaltede, og Sacrista var sikkert selv i Regelen en Kannik. Af Sacrister i Stavanger kjendes Sira Rut[1] 1347, Gunnar Haakonssøn 1438, Johannes Thomæ 1450 og 1454.
Biskoppen havde stadig en Capellan, der vel har forrettet Messe for ham i hans private, fremdeles existerende Capel, men som udentvivl ogsaa har fungeret som hans Sekretær eller som det idetmindste ved andre Bispesæder i den senere Tid kaldtes „Cantsler“[2]. Biskop Audun holdt en Notarius, der vel har havt den pavelige eller keiserlige Autorisation, som i Middelalderen krævedes for Notarier. Det var en Clericus fra Linköping Stift, Sven Jonssøn. Rimeligviis har Stavangers Biskop ogsaa havt sin Poenitentiarius, skjønt jeg ikke her har fundet nogen saadan udtrykkelig nævnt. En saadan Embedsmand skulde dog ifølge Bestemmelserne ved Provincialconciliet 1306 findes ved enhver Domkirke.
Udenfor Stiftsstaden havde Biskopperne sine Provster, hvis Functioner dog vare saadanne, at de ogsaa kunde overdrages Lægmænd. Det paalaa nemlig Provsten fornemmelig at føre Opsyn med, at Forseelser, der hørte under geistlig Ret, paataltes, og at Bøderne rigtig betaltes. I Regelen vare vel Provsterne Geistlige, skjønt den verdslige Magt i Erik Magnussøns Dage havde protesteret derimod. Den Inddeling af et Stift i faste Provstier,
