Netlandsnes samt Lunde i Siredalen[1]. Gylands Kirke har ikke været at finde i nogen middelalderlig Kilde, men jeg er dog bestemt tilbøielig til at tro, at den dog er af catholsk Oprindelse. Om Sagnet om „Tolvkjørkhellerens“ Kirke øverst i Siredalen virkelig medfører Sandhed, tør jeg ei afgjøre[2].
I det nuværende Listers Provsti er Farsunds Kirke fra det 18de Aarhundrede, medens der forøvrigt foruden de nuværende Kirker ogsaa fandtes mindst en til, nemlig det kgl. Capel ved Huseby paa Lister[3].
I det nuværende Mandals Provsti er en Kapelkirke i Søgne ganske ny og Hartmark Kirke vel yngre end Reformationen. Aakernes Capel i Aaseral er ganske nyt, men denne Fjeldbygd havde i Middelalderen et andet, nu forsvundet Capel paa ikke nærmere bestemt Sted[4]. Der fandtes ogsaa siden nedlagte Kirker paa Hargnarstad i Holme og Foss[5] i Søndre Undal samt rimeligviis ogsaa efter Navnet at slutte paa „Capeløen“ i Ny Hellesund[6], skjønt der for denne sidste ikke haves anden Hjemmel end den i Navnet liggende Antydning.
At Kirker i Christianssand ikke existerede i Middelalderen, følger af sig selv. I det nuværende Torrisdals Provsti er efter Reformationen tilkomne Iveland og Randø-
- ↑ Dietrichson opfører uden anden Hjemmel end Munchs uhjemlede Angivelse denne i 1817 opførte Kirke som middelalderlig.
- ↑ See mine norske Bygdesagn I (2 Udg.) S. 23. Det er dog ikke mere forunderligt, at denne Heller kan have været benyttet til Gudstjeneste, end at „Michaelskirken“ i Thelemarken blev det, hvilket sidste er en Kjendsgjerning.
- ↑ Bergs Kirkegaard i Lyngdal, der nævnes (D. N. VI. No. 561), er den samme som Aa.
- ↑ Pavelige Nuntiers Dagbøger, udg. af Munch S. 24.
- ↑ Ikke som af Dietrichson antaget identisk med Valle.
- ↑ Krafts Topogr. Beskr. 2 Udg. III S. 313.
