Endelig hørte til Stiftet Eidsfjords Kirke i det
nuværende Bergens Stift. Om Røldal, der efter Reformationen
var Annex til Suldal, i Middelalderen har hørt
til Stavangers eller Bergens Stift, er mig ubekjendt.
Om det indbyrdes over- og underordnede Forhold mellem Landsbygdernes Præsteskab her i Stiftet vides næsten Intet. Man kjender heller ikke, hvilke Kirker have været Fylkeskirker.
I andre Stifter tales der om Hovedpræster[1], til hvilke Præsteskabet ved de smaa Kirker aabenbart have indtaget en underordnet Stilling. Saaledes kaldes i Bergens Stift f. Ex. Præsten paa Stedje i Sogndal 1328 „Hovedpræst over alt Sogn“[2], og i 1341 Præsten paa Skaale i Kvinnherred ligeledes Hovedpræst[3]. I Nidaros Stift kaldes de fornemste Kirker Veitslekirker, og andenstedsfra vide vi, at saadanne overordnede Præster toge Tiende i flere Sogne, der dog havde egne Præster. Men den Art Oplysninger savnes for Stavanger Stifts Vedkommende.
At Præsteskabet ogsaa paa Landsbygden oprindelig har været meget talrigt, er sikkert. Dette var nemlig
- ↑ At Ordet „Hovedpræst“ endnu har bevaret sig hos Almuen lige til vor Tid, derom har jeg selv en Erindring fra Ringerike, hvor Sognepræsten til Norderhov idetmindste for en 40–50 Aar siden stundom kaldtes „Huepræsten“. Dengang tænkte man vel kun paa hans Forhold til den residerende Kapellan, men Ordet var sikkert bevaret fra gammel Tid, da Præsten i Hole var Norderhovs Præst underordnet.
- ↑ D. N. I No. 197.
- ↑ D. N. VII No. 178.
