dateret Buntebol 28. Novbr. 1638, sees, at det Hus med Vaaninger og Tilbehør, som beboedes af „erlig og mandhaftig“ Major Jørgen R., blev Bergenhus Slots Eiendom efter den Forpligtelse, som 3 Bergenske Borgere udstedte angaaende sine Grunde i Buntebol; Contracten fik kgl. Confirmation den 25. Mai 1639. Samme Dag tilkjendegiver Kongen i et Brev til Jens Bjelke sit Bifald til Majorens overslag paa noget Landfolk at bruge til Byens og Lenets Defension[1].
Efter at Jens Bjelke 21. Marts 1641 havde modtaget Kongens Befaling, dat. Koldinghus 21. Decbr. 1640, om at anordne en dygtig Person til Oberstlieutenant over et Regiment Knegte i Bergenhus Len, forordner han dertil 3. April 1641 Majoren paa Bergenhus, „erlig, velforsøgt og mandhaftig Mand“ Jørgen Reichwein, der skal commandere dem og ved sine Underbefelhebere afrette dem i deres Gevær og Krigs-Exercitier og til Defension og Offension instituere. Sit Tractamente, 600 Rdlr., skal han oppebære af Commissarie-Tolden. Dette stadfæstedes af Kongen 20. Octbr. 1641. Hans Compagnidistrikt var 1641–43 i Søndhords Fogderi med Halsnø og Lysekloster. De nævnte Data stemme ikke med det i Norske Mag. II S. 328 aftrykte Document, hvorefter Borgermestere og Raad i Bergen 11. Februar 1641 i Henhold til et Brev fra Oberstlieutenanten i Lenet G. Reichwein, dat. Schierhavn (i Evindvik?) 8. Februar, beskikke Raadmand Ove Jensen til Commissarius i Byen for at drage omsorg for alt, hvad der tiltrænges gjort til Sikring af Byen mod fiendtligt overfald. Formentlig er Maaned eller Aar feilskrevet; i Novbr. 1641 laa R. i Slotsloven paa Bergenhus i Henrik Thotts Fravær[2].
