Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/351

Denne siden er ikke korrekturlest

selv udrette noget frugtbarligt, skal han „tage sin Tid og forsøge sin Lykke“[1].

Det er efter dette tydeligt, at han har deltaget i Affairerne ved Gammel-Lødøse, Vennersborg og flere Steder[2], og selv beretter han (ligesom ogsaa Jørgen Bjelke[3]), at han 19. Novbr. 1644 indtog Morast Skandse, hvorved Hovedpassagen til Sverige søndenfjelds blev aabnet. Han blev nu med sit Folk liggende der, og statholderen sendte ogsaa Livregimentet til Midtskov Skandse til hans nærmere Succours, indtil den øvrige Armee kunde samles, som skeede i December. Derpaa rykkedes der ind i Vermeland, hvor der Lille Juleaften forefaldt „en skarp Rencontre paa Isen paa Byer Sø“, hvor navnlig Fyrrørerne faa det Skudsmaal, at de holdt sig saa vel, som om de havde været øvede i 10 Aar. Der var et betydeligt Mandefald paa begge Sider, og navnlig led Oberstlieutenant Judelsbachs Folk, men Fienden trængtes dog ud af sin Stilling, og Nordmændene indtoge hans Kvarter. Livregimentet under R. og Oberstlieutenant Creetz med en Esqvadron Ryttere efterlodes i Eda Sogn, og Vinteren udover holdtes det nu gaaende med Skermydsler med Fienden næsten daglig, hvad enten man marscherede eller laa stille, saa at mange paa begge Sider „bed i Sneen og krøb under Isen“[4].

4. Januar 1645 omtaler Statholderen, at Oberstlieutenant R. med 200 Fyrrør og 300 Snaphaner laa hos ham i Hovedkvarteret (Sillerød Prestegaard i Bahus

  1. Dan. Rigsarch. Norske Sager (før i Adelsbrevene fasc. 55 No. 43).
  2. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 158.
  3. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selvbiografi, udg. af I. A. Fridericia, S. 23.
  4. Reichweins ovennævnte Erkl. af 3. Mai 1651 og Jørgen Bjelkes Selvbiografi ved Fridericia S. 26 f.