stad bør beskydes og Hall bloqveres; Forstærkning skal blive sendt (Dalekarle samt Wester- og Østerbotns Knegter fra Jemtland). Kongen ønsker at vide, hvor stærk Fienden er ved Hall, om han har Ryttere og Dragoner, hvorhen Requin har salveret sig, og hvor stærk Fienden er i Frederiksstad. – 19. Januar tilskriver Kongen ham, at han har erfaret, at Requin har begivet sig til Frederiksstad og der sammendraget hele Almuen, hvorfor Fienden ikke mere kan afskjæres Passagen til at retirere did. Frederiksstad skal derfor foreløbig ikke attaqveres, men al Vegt lægges paa at erobre Hall[1].
22. Januar 1660 skriver Kongen fra Götheborg til Feldtmarskalken Grev Lars Kagg, der har berettet, at Generallieut. Bjelke og Recquin skulle have vendt sig med sine Ryttere og Dragoner „från Gambleby (ɔ: Sarpsborg) åth Moss öfwer Glommen, in åth Christiania“, hvorfor der befrygtes en Diversion mod de Svenske Tropper ved Eda Skandse; hvis hverken Feldttøimesteren Gustaf Horn eller Harald Stake kunne undværes, skal Kagg sende oberst Stake med 5 à 600 Heste til Eda. – 29. Janr. skriver Kongen, at om Hall endnu ikke er tagen, bør han imidlertid gjøre en „Cavalcade“ til Frederiksstad at recognoscere Ortens Tilstand, da Kongen finder det lidet hensigtsmæssigt, navnlig naar Dalekarlene komme, at lade hele Hæren ligge for at bloqvere dette lille Sted, medens Styrken maa være tilstrækkelig til ogsaa at indtage Vinger Skandse og Frederiksstad, om man først bemægtigede sig Blokhuset paa den lille Holme i Elven. – 31. Januar lyde Kongens Ord mindre fortrøstningsfulde: Hvis de nævnte Ting ikke kunne ske snart, er det bedre helt at
- ↑ Sv. Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1660. 1. fol. 328 v. 336–338 v.
